23948sdkhjf

Dansk opbakning til et europæisk erhvervspas

DA støtter ideen om et erhvervspas, men vender sig imod “hindringer for arbejdskraftens fri bevægelighed"
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bakker op om bestræbelserne for, at alle europæiske arbejdsgivere og arbejdstagere, der midlertidigt tager arbejde i et andet land, udstyres med et såkaldt erhvervspas med informationer om vedkommendes uddannelse og kvalifikationer.

Dermed synes der at være bred dansk opbakning til erhvervspasset, idet også regeringen og fagbevægelsen er positiv,

Det er EU-Kommissionen, der varmer op til at udvikle og indføre erhvervspasset, European Professional Card, som skal gøre det lettere at udføre arbejde i et andet land end sit hjemland. Det sker i forbindelse med arbejdet med at modernisere det såkaldte anerkendelsesdirektiv, der som sit formål har at gøre det lettere for EU-borgere at benytte deres uddannelse i et andet land. Det er kommissionens ide, at erhvervspasset skal udstedes af en kompetent myndighed i erhvervsudøverens hjemland.

- Vi ser positivt på bestræbelserne på at indføre et sådant erhvervspas. Det er grundlæggende en god ide og vil være hensigtsmæssigt for både den enkelte og for arbejdsgiveren med et erhvervspas indeholdende alle relevante informationer om uddannelse og kvalifikationer, siger Karoline Klaksvig, arbejdsmiljøchef i DA. til Mester Tidende.

- Såfremt erhvervspasset udformes således, at det sikrer gennemskuelighed og er enkelt og ukompliceret at opnå, finder DA forslaget hensigtsmæssigt. Et erhvervspas, der kan erstatte flere tykke ringbind med certifikater og dokumentation for erhvervserfaring, vil være et skridt i den rigtige retning mod øget fri bevægelighed over grænserne, siger Karoline Klaksvig.

Frivillig ordning

DA’s opbakning til ideen om et fælleseuropæisk erhvervspas fremgår af det høringssvar, som organisationen netop har udarbejdet. Også den danske regering ventes at bakke op om erhvervs-passet.

- Det vurderes, at indførelsen af erhvervspasset kan gøre systemet for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer mere effektivt, og kan bidrage til fjernelsen af barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed i EU. Dette forventes at kunne bidrage til målsætningerne om et stærkt indre marked, der skaber nye arbejdspladser og kan bidrage til at øge EU’s vækst og konkurrenceevne, hedder det i et udkast fra regeringen til dansk høringssvar.

Regeringen lægger vægt på, at erhvervspasset skal udstedes af en "kompetent myndighed" og ikke af kommercielle enheder. Regeringen støtter en frivillig ordning.

Også fagbevægelsen bakker op, om end man ønsker en obligatorisk ordning.

- Og vi kræver, at der udvikles en ordning, der respekterer Danmarks ret til selv at udvikle uddannelser, siger Ulrik Spannow, arbejdsmiljøkonsulent i BAT-kartellet, der lægger vægt på, at arbejdsmarkedets parter skal spille en central rolle ved udformning af et erhvervspas.

Ude af proportioner

Mens DA hilser erhvervspasset velkommen, vender organisationen sig imod hvad man kalder hindringer for arbejdskraftens fri bevægelighed.

- Hele direktivet handler om en smidigere udveksling af arbejdskraft i Europa, og så mener vi, at krav om to års erhvervserfaring er ude af proportioner i forhold til kvalifikationer, som for eksempel kan opnås på få dages amu-kursus, siger Karoline Klaksvig.

Hun henviser til, at reglerne i dag siger, at borgere uden uddannelse på arbejdsområder, hvor der i Danmark kræves certifikat, må udføre det pågældende arbejde, hvis de i stedet kan dokumentere to års erhvervserfaring. Kommissionen lægger op til at fjerne denne to års-regel.

- Det kan være forståeligt, at der er skærpede regler hvad angår for eksempel arbejde med tårnkraner eller store stilladser, hvor man kan bringe den offentlige sikkerhed i fare, men ellers ser vi kravet om to års erhvervserfaring som et forsøg på at lægge hindringer i vejen for arbejdskraftens fri bevægelighed, siger Karoline Klaksvig. Det sker med adresse til fagbevægelsen, der i sit høringssvar ønsker at fastholde kravet.

Danmark har undtagelser fra det nuværende direktiv på ni områder, hvor den udenlandske arbejdskraft ved midlertidig udstationering kun må udføre arbejdet, når den overfor Arbejdstilsynet har dokumenteret sine kvalifikationer. De ni områder er blandt andet opstilling af systemstilladser, arbejde med asbest, kranfører, gaffeltruckfører og arbejde med teleskoplæsser.

DA er principielt imod de danske undtagelser og ønsker dem afskaffet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078