23948sdkhjf

Spil ikke hasard med fremtiden – sælg til højeste pris

Antallet af virksomhedshandler er stille og roligt på vej frem igen, vurderer Ernst & Young. Men alt for mange små virksomheder og familieforetagender sælger sig til en for lav pris og spiller hasard med fremtiden, siger Ret&Råd
Mens antallet af virksomhedshandler tilsyneladende så småt er på vej op, så går det ofte galt for små- og familievirksomheder, der skal sælge deres livsværk eller foretage et generationsskifte, fortæller Ret&Råd, der især rådgiver mindre, salgsmodne virksomheder over hele landet.

- Ofte oplever vi, at familieforetagender uden større og professionelle bestyrelser ikke har nogen strategi for generationsskiftet eller salget. Det overrasker, fordi denne fase sandsynligvis er den vigtigste i virksomhedens historie. Men mange virksomhedsejere har så travlt med at drive virksomheden og tjene penge, at de ikke får planlagt en strategi eller hyret rådgivere, der kan hjælpe dem, siger Casper Hauberg Grønnegaard.

Flere virksomhedshandler

Udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor en af landets største virksomhedsrådgivere, Ernst&Young, på ny venter, at der kommer flere virksomhedshandler.

- Nu går vi ind i en periode med opgang og venter at se flere handler i andet kvartal. Finansieringsmulighederne er blevet lidt bedre, og så interesserer flere udenlandske virksomheder sig for større danske virksomheder. Samtidig bliver puklen af de mange mindre selskabshandler og generationsskifter opløst, siger partner hos Ernst & Young, Hans Jørgen Knudsen.

Tænk salget igennem!

Ifølge Casper Hauberg Grønnegaard er en af de klassiske fejl, at virksomhedsejeren foretager et generationsskifte eller salg, uden at have udtænkt en plan med klare delmål undervejs i processen, og så handler og tænker mange ofte i en for snæver ramme.

- Især ejerne af de mindre virksomheder går ikke strategisk til værks og har ikke et klart overblik over potentielle købere. Vi hjælper dem med at komme ind i nye netværk og måske hente mulige investorer. Agerer virksomhederne alene, får de ikke den højeste pris, og mange ender med slet ikke at sælge. Andre forstår ikke at opgøre hele værdien af virksomheden. Hvad er værdien af medarbejdernes loyalitet, virksomhedens brand og goodwill? Disse værdier skal også tælles med, siger Casper Hauberg Grønnegaard.

jfr

Sådan sælger du din virksomhed til højeste pris

• Vær ikke alene om salget. Professionelle rådgivere med salgskompetencer kan sælge virksomheden til en højere pris, end du selv kan

• Vær ikke alene om salget. Professionelle rådgivere kan lave en grundig opgørelse af virksomhedens værdi, fungere som sparringspartner eller egentlig forhandler i salgssituationen og hjælpe med at sælge virksomheden til en højere pris

• Læg en klar strategi og tidshorisont for salget

• Opsøg også andre netværk end dit eget for at komme ud til så mange potentielle købere som muligt

• Analysér virksomheden og lav en risikoafdækning. God risikoafdækning indebærer en grundig juridisk gennemgang af virksomheden, som advokaten kan hjælpe med

• Undersøg om din virksomheds produkter er klar til salg

Kilde: Ret&Råd

62 procent skal skifte ejere indenfor 10 år

62 procent af de mindre virksomheder skal foretage et ejerskifte indenfor de næste ti år. Af disse har 40 procent ikke udarbejdet en exit-strategi, og kun 34 procent af de ejere, der har en exitstrategi, har skrevet den ned i en formaliseret strategi. Den manglende bevidsthed om, at ejerskifte kræver en grundig planlægning, er en stor barriere for at udnytte potentialet i et ejerskifte.

Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Hvor i landet er der flest og færrest ejerskifter?

• Region Sjælland er den region, hvor flest virksomheder har en strategi for ejerskifte. Region Nordjylland er den region, hvor den mindste andel af ejerne har lagt en strategi for ejerskifte.

• 30 pct. ser den aktuelle økonomiske situation som en udfordring.

• 23 pct. mangler en køber til virksomheden. Udfordringen er ikke så markant i Region Syddanmark og Midtjylland som i landets tre øvrige regioner.

Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078