23948sdkhjf

Sort arbejde kan ikke betale sig

For håndværkerne er det en dårlig forretning og farligt at arbejde sort, men køberne kræver det
For 27 kr. i timen kriminaliserer danske håndværkere sig selv, når de arbejder sort, har De Økonomiske Råd beregnet.

Med denne relativt lille gevinst følger så et relativt farligt arbejde uden forsikring og arbejdsmiljøkrav.

De Økonomiske Råd konkluderer i deres seneste rapport, at det primært er køberne og ikke sælgerne af ydelser, der tjener på at undgå skat og afgifter inden for blandt andet byggeri, som er den branche, der er hårdest ramt af sort arbejde.

Ifølge Rockwool-fonden bliver der udført sort arbejde for omkring 48 mia. kroner om året. De 40 procent af det eller 19 mia. kr. udføres inden for byggebranchen.

Men det er ikke håndværkerne eller sælgerne af det sorte arbejde, der scorer kassen.

Købere tjener

- Vores undersøgelser viser, at det i høj grad er køberne af sort arbejde, der tjener mest på at få udført sort arbejde, men sælgeren ikke får den ekstra indtjening, som mange tror, siger sekretariatschefen i De Økonomisk Råd, Lars Haagen Pedersen, til Mester Tidende.

Ifølge De Økonomiske Råd er bruttotimelønnen for en tømrer, der arbejder normalt og hvidt på 221 kr. og efter skat 126 kr. I denne løn er også indregnet indtægter i forbindelse med fravær, hvis man er syg og andet.

Hvis håndværkeren derimod arbejder sort, kan han tjene omkring 153 kroner (tal fra Rockwool-fonden, red.).

Samtidig er det i høj grad håndværkerne, der udfører sort arbejde, der er kriminaliseret og ikke køberne, mener De Økonomiske Råd.

- Da det er sælgerens pligt at indberette indtægten, er det også ham, der kommer til at sidde med det juridiske ansvar, mens køberen kan påstå, at han var i god tro. Derfor er det i praksis straffrit for husejere og andre at købe sort arbejde. Og det burde der ændres på, siger Lars Haagen Pedersen.

De Økonomiske Råd er der ude med et forslag, der også i praksis vil kriminalisere køberen af sort arbejde i fremtiden.

Fungerer i Norge

De er inspireret af blandt andet Norge, hvor man har et system, hvor ydelser over 10.000 kr. skal betales elektronisk for at skabe dokumentation for, at ydelsen og betalingen har fundet sted.

De Økonomiske Råd vil dog gå videre og forslå, at det i Danmark kommer til at gælde i forbindelse med opgaver over 3.000 kr.

- Der er rigtig mange opgaver i den størrelsesorden, og det er samtidig praksis at beløb ved hvide handler af den størrelse, at der bliver betalt via betalingskort. Det vil sige, at købere af hvide ydelser pålægges næsten ikke ekstra omkostninger eller besvær, siger Lars Haagen Pedersen.

Betalingsformen er meget vigtigt, da netop det, at en handel afsluttes via Dankort eller bankoverførsler vil gøre køberen af ydelser straffri i den norske model.

Ved kontant betaling opfattes køberen derimod som medvirkende til ulovligheden. Køberne af sort arbejde bliver derved bevidste om, at de ved kontant betaling kan medvirke til en ulovlighed.

Det kan virke afskrækkende, og derfor ser De Økonomiske Råd elektronisk betaling som et stærkt våben mod sort arbejde.

- Hvis kontanter bliver brugt i mindre grad, og de afløses af Dankort eller andet, så kan der komme styr på dette område, da det derved er relativt enkelt at skaffe bevismateriale og føre sager, og det kan virke afskrække mod at udføre sort arbejde, siger Lars Haagen Pedersen.

S sagde ja

Før valget sagde daværende skatteordfører i Socialdemokraterne, Nick Hækkerup, at han var positiv over for den norske model og var klar til at kriminalisere køberen af sort arbejde.

- For at kunne få bugt med problemerne er vi nødt til at stoppe det sorte arbejde ved dem, der bestiller det. Derfor er vi nødt til at sige, at der skal være nogle konsekvenser for dem, der skaber de ulovlige situation, sagde Nick Hækkerup til Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Det har ikke været muligt at få fat i den nye skatteminister Thor Möger Pedersen fra SF for at høre om hans holdning til et nyt tiltag.

De Økonomiske Råd rådgiver staten

De Økonomiske Råd er oprettet af staten som rådgivere. Under De Økonomiske Råd er der to råd; Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd.

De to råd ledes af et formandskab bestående af fire uafhængige nationaløkonomer - de såkaldte økonomiske vismænd. Til bistand for formandskabet er der oprettet et sekretariat, hvis opgave det er at foretage de undersøgelser og analyser, som formandskabet finder hensigtsmæssigt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074