23948sdkhjf

Mester Tidende skærper kursen

Mester Tidende har 25-års jubilæum i 2012. Det markerer vi både ved at øge oplaget og med nye, redaktionelle tiltag
Selvom 25 år generelt ikke er nogen alder, så er man i mediemæssig forstand over den første ungdom, når man som Mester Tidende næste år kan fejre 25 års jubilæum. Det er derfor helt naturligt at Mester Tidende i en tema-udgave i slutningen af 2012 gør status og kaster et blik tilbage. Men vi starter 2012 med at kigge fremad og øge Mester Tidendes synlighed. Det gør vi ved at udvide oplaget med ca. 5.000 nye læsere, heraf en stor del er mestersvende og andre betroede svende, som fremover får sendt Mester Tidende på privatadressen.

Mestersvende og andre betroede svende er ofte mesters højre hånd og træffer derfor mange beslutninger både når det gælder udførelse af opgaverne og når det gælder indkøb af materialer o.a. Mester Tidende vil gerne være med til at øge mestersvendenes muligheder for at samle viden – og det gør vi ved fremover også at sende bladet til denne vigtige målgruppe allerede fra starten af 2012.

Reel merværdi

Udover at øge oplaget vil vi i 2012 lancere en række nye redaktionelle tiltag for at gøre et godt og værdsat blad endnu bedre. Mester Tidende blev i sin tid sat i verden for at skabe merværdi for håndværksmestrene i form af råd og vejledning om drift af virksomhed og generel orientering om nye regler, nye byggematerialer og nye byggemetoder.

Den linje har bladet fulgt lige siden og i 2012 og fremover vil vi yderligere lægge os i selen for at vedblive med at være håndværksmestrene foretrukne medie, netop når det gælder råd og vejledning om virksomhedsdrift. Vi vil også intensivere indsatsen omkring produktinformation, herunder test af nye produkter, ligesom vi vil være på forkant med at orientere om de seneste erfaringer med nye samarbejdsformer og effektive byggemetoder.

Derudover vil vi øge fokus på de generelle økonomiske og politiske rammevilkår som byggebranchen arbejder under. Vi vil ligeledes perspektivere og konsekvensberegne ny lovgivning, herunder eventuelle nye tilskuds- og fradragsregler, så læserne kan optimere driften i virksomheden.

For at skabe reel merværdi af de nye redaktionelle tiltag vil vi styrke dialogen med læserne og byggeriets organisationer både her i bladet og på mestertidende.dk som også revitaliseres i 2012.

Chefredaktør vender tilbage

Til at deltage i arbejdet med et gøre Mester Tidende endnu bedre, har vi ansat chefredaktør Klaus Tøttrup, som har mere end 30 års erfaring med bladdrift i bygge- og anlægsbranchen.

De seneste tre år har Klaus Tøttrup været chefredaktør på bladene Mester&Svend, Byg Tek og BYGGERI. Før det har han bl.a. været chefredaktør på Licitationen-Byggeriets Dagblad, Ark.Byg, Byggeforum og såmænd også her på Mester Tidende – i øvrigt sammen med undertegnede.

Alle medarbejdere på Mester Tidende glæder sig til at byde læsere og annoncører velkommen til 2012!
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.736