Retsafgørelser
To overtrædelser af arbejdsmiljøloven, hvoraf den ene var med dødelig udgang, har kostet et ventilationsfirma fra Esbjerg en bøde på 65.000 kroner. Dommen er afsagt af Vestre Landsret og er en klar skærpelse af byrettens dom. Her var Esbjerg-virksomheden sluppet med en bøde på 25.000 kroner. Anklagemyndigheden havde krævet en bøde på 65.000 kroner.
En afgørelse på 25.000 kroner var anklagemyndigheden utilfreds med og appellerede derfor med succes til landsretten med krav om skærpelse.
Første overtrædelse af arbejdsmiljøloven fandt sted i juni 2007, da en medarbejder blev sendt op i en ikke fastgjort og ikke til personløft godkendt løftekurv på en gaffeltruck, som var ejet af den virksomhed i Rødding, som ventilationsfirmaet arbejdede for.
Resultatet blev, at en af Esbjerg-virksomhedens medarbejdere styrtede ned og kom alvorligt til skade, da løftekurven skred ud fra truckens gafler.
Og i marts 2009 var virksomheden ansvarlig for, at arbejdet med at montere et filteranlæg på en virksomhed i Rødekro ikke var planlagt, tilrettelagt og blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt at der ikke ved udførelsen af arbejdet var truffet effektive foranstaltninger mod risikoen for nedstyrtning.
Det bevirkede, at en af Esbjerg-virksomhedens ansatte skulle stå på en wienerstige i 1,8 meters højde og styre og fixere dorne i hullerne på to dele, der blev kranet ind over hinanden, hvorved han mistede balancen og styrtede ned på en betonplatform og pådrog sig så alvorlige kvæstelser i hovedet, at han kort efter afgik ved døden.
I modsætning til byretten lægger landsretten til grund, at arbejdet for manden på wienerstigen kunne have været udført fuldt forsvarligt, hvis det var blevet udført fra en sakselift eller en teleskoplæsser og, at begge de alternative midler faktisk var til stede på arbejdspladsen.
Derfor en skærpelse af bøden fra 25.000 til 65.000 kroner.
Malerfirma dømt til erstatning
Et midtjysk malerfirma er i Vestre Landsret blevet dømt til at betale indehaveren af en ejendom i Bryrup yderligere 400.000 kroner plus renter fra 2007.
I forvejen var firmaet dømt til i 2009 at betale 385.000 kroner til den kvindelige indehaver af ejendommen, der er opført i 1911.
Malerfirmaet har i to omgange nemlig i 1990 og i 1997 været for hurtigt ude med penslerne på nogle nypudsede facader. Her opsatte man væv og malede ovenpå.
Men i 2004 opdagede indehaveren, at der var fugt i selve det bagvedliggende murværk, idet malingen begyndte at blomstre ud flere steder.
Derfor gik hun i gang med at få hele ejendommen renoveret, hvilket løb op i 3,8 mio kroner. Indehaveren mente, at hele miseren skyldtes sjusk fra malerne, fordi de havde fejlbehandlet facaderne og dermed forårsaget problemerne med fugt i bygningen. Og det måtte firmaet betale for, mente hun.
De to stykker arbejde i henholdsvis 1990 og 1997 drejede sig om en ny tilbygning fra 1989, da facaderne på den del blev pudset, medens arbejdet i 1997 fandt sted på den gamle del af ejendommen.
Dommerne har vurderet - efter en syns- og skønsmands rapport -, at malerne burde have ventet med at male i mindst to år, så facaderne havde nået at tørre helt. Men at kræve malerne ansvarlig for hele ejendommens tilstand var alligevel at gå for vidt, så den tilmålte erstatning er sat skønsmæssigt til yderligere 400.000 kroner, så det alt i alt løber op 785.000 kroner, som malerfirmaet skal udrede i erstatning.
Efter skønsmandens forklaring i landsretten, kan man ikke lave en håndværksmæssig korrekt overflade uden, at murværket er helt i orden. At sætte væv er at springe over, hvor gærdet er lavest, mente skønsmanden. Og det gjorde dommerne også.
Skal ikke betale ekstraregning
En sommerhusejer fra Vejle har betalt en entreprenør og autoriseret kloakmester det, han har krav på. Det fastslår Vestre Landsret i en dom, som entreprenøren havde anket fra byretten.
Vejlenseren tog kontakt til entreprenøren i sommeren 2007, idet han ønskede at få udført noget sokkel-, kloak- og støbearbejde på sit sommerhus på Vestkysten.
Han fik et mundtligt overslag på ca. 20.000 kroner, og 14. juni 2008 sendte entreprenøren ham en faktura lydende på 22.000 kroner inklusiv moms. Den betalte Vejlenseren.
Efterfølgende fremsendte entreprenøren omkring 1. august 2008 en ny faktura med krav om yderligere 18.300 kroner, som han mente at have til gode for det arbejde, han allerede havde udført.
Parterne er enige om, at der ikke er udført arbejde efter juni 2008. Entreprenøren påstod, at den første faktura var en á conto-faktura, da han troede, at han skulle udføre yderligere arbejde. Han påstod også, at en håndskrevet følgeskrivelse, som han kunne fremlægge i retten, men som vejlenseren påstod først at have set i forbindelse med retssagen, var sendt sammen med fakturaen af 14. juni. Følgeskrivelsen har denne ordlyd: "Vedlagt á conto regning. Slutregning følger".
Byretten lægger til grund, at parterne er uenige om, hvorvidt følgeskrivelsen til den første faktura og den sidst sendte ekstraregning har været fremsendt før eller efter denne sag.
Og da der ikke er andet skriftligt materiale end de fremlagte fakturaer, kan det ikke bevismæssigt lægges til grund, at sommerhusejeren modtog hverken følgeskrivelsen til fakturaen af 14. juni eller fakturaen af 1. august 2008 forud for, sagen blev anlagt.
Det samme siger landsretten, der stadfæster dommen om frifindelse af sommerhusejeren fra Vejle.
