23948sdkhjf

Nedsæt risikoen for arbejdsskader ved at minimere skrid

MASCOT har lanceret to nye sikkerhedssko Batura Plus og Corno
Mange af de alvorlige skader, der sker på arbejdspladsen, sker på grund af skrid eller snuble-uheld. Derfor er det vigtigt at tage de forholdsregler, man kan, for at minimere risici for skrid - som for eksempel at vælge en sikkerhedssko, der er testet for skridsikkerhed, og som passer til arbejdspladsens underlag.

Norm for skridsikkerhed

Netop skridsikkerhed er afgørende i udviklingen af sikkerhedsfodtøj hos MASCOT. Derfor gennemtester MASCOT sikkerhedsfodtøjet for skridsikkerhed med normen EN ISO 13287. Der testes i to forskellige kategorier, olie på stålunderlag og sæbeopløsning på keramisk underlag. Begge udføres på en flad overflade (hele sålen) og ved 7 graders hældning (kun hælpartiet). På disse underlag skal sålen og dens konstruktion vise sit værd ved at opfylde minimumskravene. MASCOT’s såler er alle EN ISO 13287 certificeret, hvorved de automatisk har opnået SRC-anerkendelsen, som er den bedste norm inden for skridsikkerhed.

Stå fast på stejle underlag

Men skrid handler også om andet. En god og behagelig gang i en støvle, der støtter anklen, og som absorberer stød, kan også betyde, at man får en bedre balance og derved et bedre greb i underlaget. Et eksempel er MASCOT Batura Plus, der er et godt bud på en solid efterårs-/vinterstøvle til brugere, der arbejder meget udendørs. Sikkerhedsstøvlen har stødabsorberende sål og en certificeret ankelbeskyttelse. Som i andre af MASCOT’s modeller tiltænkt industrien har den en særlig skarp kant, der gør, at man står bedre fast, når man bevæger sig på stejle underlag som for eksempel skrænter og grøftekanter. Den skarpe sålkant ’skærer’ sig ind i grøftekanten, når man går sidelæns ned eller op, og hjælper derved brugeren til at holde balancen, selvom man ikke står fast med ret mange centimeter af skoen.

Andre skridsikre

parametre

MASCOT arbejder tæt sammen med potentielle brugere i udviklingsprocessen af sikkerhedssko. Skoene tilpasses brugernes behov og bliver testet på laboratorium, så der blandt andet garanteres god fleksibilitet (at sålen nemt bøjes), og at brugeren får bedst mulig kontakt til underlaget på alle tidspunkter. Udformningen af sålmønstret har også stor betydning. Det er for eksempel vigtigt, at vand på underlaget bliver ledt ud af mønstrene, så man står godt fast. Det specielt konstruerede sålmønster findes på flere af MASCOTs sikkerhedssko.

jfr
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079