23948sdkhjf

Arbejdshandske låner teknik fra golfens verden

Netop nu lanceres en premium-handske fra Guide ude i butikkerne
Arbejdshandsken – Guide 5053 – har en innovativ teknik med et mønster på oversiden af hånden, der giver handsken en stram pasform, så den slutter ekstra godt til hen over hånden. Det er en mønsterteknik, der bl.a. anvendes til golfhandsker.

- Tendensen går i retning af stadig mere kræsne brugere af arbejdshandsker. For at professionelle brugere vil have en handske, skal den sidde godt og være smidig at bruge. Den må absolut ikke være i vejen, når man arbejder. Det har været vores udgangspunkt i udviklingen af vores nyeste handskemodel, forklarer Åsa Lindberg-Svensson, produktchef på Guide.

Guide er et varemærke, der tilhører Skydda, som udvikler arbejdshandsker til fagfolk på det europæiske marked. Den nye model Guide 5053, henvender sig især til håndværkere eller folk, der arbejder med montering og finmekanik, hvor der kræves fingerspidsfornemmelse. Handsken er en tynd læderhandske i blødt og slidstærkt gedenarv af højeste kvalitet. Der sidder en tætsluttende krave af neopren omkring håndleddet, og handsken lukkes med velcro. Materialet er vand- og olieafvisende og kan vaskes.

- Den innovative teknik med et specielt mønster på oversiden af hånden ses f.eks. også i golfhandsker, hvor der stilles ekstremt høje krav til smidighed. Mønsteret giver handsken en særlig tæt pasform, så den sidder som et ekstra lag hud på hånden. Handsken er tynd og velegnet til både indendørs og udendørs brug om foråret, sommeren og efteråret. Det her er lidt af en "de lux"-arbejdshandske. Og så er designet sejt og flot med et moderne mønster, fortæller Åsa Lindberg-Svensson.

Efterhånden som der kommer stadig flere smidige arbejdshandsker på markedet, er brugen af handsker steget ude på arbejdspladserne.

- Vi oplever et øget brug, dels blandt nye faggrupper, men også blandt de grupper, der førhen mente, at arbejdshandskerne begrænsede dem i deres arbejde. Vi ser en enorm stigning i efterspørgslen efter vores tynde og smidige handsker, og folk, der før brugte grove arbejdshandsker, skifter nu over til de tyndere modeller.

Guides tynde arbejdshandsker er blevet et prisbilligt alternativ til de betydeligt grovere arbejdshandsker. Man skal bare sørge for at pleje dem godt.

- I dag er der ingen, der siger, at de grovere handsker holder længere end de tynde. Med vores udviklede teknikker kan vi i dag fremstille rigtig gode og slidstærke handsker, uden at de behøver være klodsede, forklarer Åsa Lindberg-Svensson.

Guide 5053 kan købes i almindelige håndværkerbutikker og byggemarkeder.

jfr
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082