Tagkonstruktion producerer grøn energi
Icopal er som den eneste virksomhed i byggebranchen nomineret til Dansk Industris Produktpris 2011
Visionen om et energiproducerende tag blev udviklet i Icopal for over tre år siden som svar på den voksende miljøbevidsthed i samfundet og som supplement til virksomhedens øvrige tagløsninger, som er blevet udviklet med henblik på at reducere ressourcebelastningen og belastningen af miljøet.
- Det blev startskuddet til en lang, innovativ proces. Der skulle adskillige forslag på bordet, før vi fandt frem til en løsning, som gør det muligt på effektiv vis at producere energi i tagfladen også kaldet "den 5. facade", fortæller ingeniør Bjarne Pedersen, anvendelsesteknisk chef hos Icopal.
Innovation gør forskel
Han pointerer, at det er medarbejderens lyst til at udvikle og forbedre i kombination med virksomhedens vilje til at investere i innovation, som er fundamentet for Icopal.
- Det er en stor tilfredsstillelse, når arbejdet lykkes og faktisk resulterer i et nyt produkt med internationalt potentiale, som gør en positiv forskel i verden, siger Bjarne Pedersen, der ikke lægger skjul på sin stolthed over, at Icopal som den eneste virksomhed i byggebranchen er nomineret til Dansk Industris prestigefyldte
Produktpris 2011.
Icopal Energitag er i princippet en krydsning mellem et væskebåret gulvvarmesystem og et jordvarmeanlæg. Energitagets tagflade optager varme fra vind, regn og sol. Fra Energitaget føres varmen ned til den tilsluttede varmepumpe, som trækker varmen ud af væsken og anvender den til opvarmning af bygningen.
Anvendt i Assens
- Energitaget leverer også varme om natten og i frostvejr ned til minus 8° C. Samlet set reducerer energitaget en bygnings CO2-udledning med omkring 40 procent i forhold til opvarmning med olie eller naturgas, siger Bjarne Pedersen og tilføjer, at tagløsningen bliver mødt med stor interesse fra ind- og udland, hvilket kan tilskrives et generelt øget fokus på bæredygtigt byggeri.
Den voksende miljø- og energibevidsthed kan aflæses direkte i en markant stigende efterspørgsel på Icopals tagløsninger det gælder også Energitag, som blandt andet er blevet monteret på en bygning under Slots- og Ejendomsstyrelsen. Senest har Assens Kommune fået Icopal Energitag på en af sine institutioner med store energibesparelser til følge.
- Kommunen gennemførte en række energibesparende tiltag isolerede, skiftede vinduer og fik monteret et Icopal Energitag med tilhørende 16 kilowatt varmepumpe. I dag kan Energitaget og varmepumpen dække bygningens totale varmebehov, som før krævede 14.000 liter olie årligt. Det giver en tilbagebetalingstid på 8,5 år og resulterer i en betydelig reduktion i bygningens CO2-udledning, hvilket er fint i tråd med kommunens miljøprofil, slutter Bjarne Pedersen.jfr
Eco Activ
Under produktparaplyen "Eco Activ" har Icopal også en tagløsning med integrerede solceller og et tag med luftrensende egenskaber. Alle med potentielle fordele til gavn for investorer, beboere og det omgivende miljø.