23948sdkhjf

2000 almene boliger skal rives ned

En bølge af nedrivninger af almene boliger i gang - blandt andet i forbindelse med boligsocial indsats.
De kommende år vil der blive nedrevet omkring 2000 almene boliger fordelt over det meste af landet.

Indtil videre i år er der nedrevet 400 almene boliger, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Nedrivningerne sker dels på grund af, at boliger står tomme og ikke kan lejes ud, dels i forbindelse med boligsocial indsats i de såkaldte ghettoområder.

Bølgen af nedrivninger er gjort mulig ved, at Landsbyggefonden ved boligforliget sidste år fik mulighed for at bruge op til en halv milliard kroner over fire år til nedrivning. Landsbyggefonden kan støtte med op til 60 procent af omkostningerne.

- Nedrivning af boliger står ikke alene, men sker i hvert enkelt tilfælde som en del af en helhedsplan, hvor hele udviklingen af et boligområde er tænkt ind, og hvor der derfor også tages initiativer for de boligblokke, der skal blive.

Det siger Bent Madsen, administrerende direktør i Boligselskabernes Landsforening (BL) og Landsbyggefonden, til Licitationen.

Han peger blandt andet på en række elementer som byplanudvikling, sammenlægning af lejligheder, etablering af elevatorer, tilgængelighed og fremtidssikring, så de gøres både ældrevenlige.

Bent Madsen gør opmærksom på, at nedrivning af boliger ikke alene er et redskab i Udkantsdanmark, hvor der står boliger tomme, men også anvendes som boligsocialt redskab i boligområder som Gellerup i Aarhus og Askerød-bebyggelsen i Hundige.

Her river man boligblokke ned for at åbne bebyggelserne for det omgivende bymiljø og eventuelt give plads til nybyggerier i form af institutioner.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063