Nørreport lukker for S-trafik om aftenen
Tunnelen på Nørreport Station skal renoveres. Det betyder, at S-togene ikke stopper dér fem aftener om ugen.
Det betyder, at S-togene ikke stopper ved Nørreport Station fra klokken 20 om aftenen fem dage om ugen - fra søndag til torsdag.
Arbejdet med at renovere indersiden af S-banetunnelen foregår primært om aftenen og natten af hensyn til passagererne, mens arbejdet på oversiden foregår i dagtimerne.
- Vi har i samarbejde med DSB valgt at lægge arbejdet i tunnelen om aftenen og natten, hvor vi genere S-togenes mange pendlere og dagpassagerer mindst muligt, siger projektchef for Ny Nørreport, Mikael Bredsdorff.
- Generelt har vi planlagt projektet sådan, at man altid kan tage et tog fra Nørreport. Når vi arbejder på S-banen kører fjerntogene og omvendt, så stationen er åben.
- Men selvfølgelig vil det koste lidt ekstra rejsetid for S-togpassagererne om aftenen, hvis de skal skifte tog, tilføjer Mikael Bredsdorff.
Konkret foregår arbejdet på S-banen via en rullende byggeplads, som hver aften køres ind på togvogne og ud igen om morgenen, inden de første S-tog begynder at køre.
Renoveringen af S-banens beton varer frem til december 2012. Bagefter går projektet i gang på fjernbanen.
Renoveringen af stationens snart 100 år gamle underjordiske betonkonstruktioner og udskiftning af den "fugtmembran", der beskytter tunnelen mod nedsivende vand, er det største enkeltprojekt i den omfattende ombygning af Nørreport.
Projektet omfatter desuden ny ventilation på fjernbaneperronen og en helt nye plads med nye stationsbygninger.
Arbejdet med at renovere indersiden af S-banetunnelen foregår primært om aftenen og natten af hensyn til passagererne, mens arbejdet på oversiden foregår i dagtimerne.
/ritzau/