23948sdkhjf

Studerende: Raser over løftebrud om praktik

Elever og studerende er skuffede over, at lovet garanti for praktikpladser ikke kommer på finansloven.
"En uddannelsesgaranti på erhvervsuddannelserne - med sikkerhed for praktikpladser."

Sådan står der i det regeringsgrundlag, de tre regeringspartier præsenterede i starten af måneden.

På torsdag præsenterer regeringen så dens første finanslov, men praktikpladsgarantien er ikke en del af statens budget for 2012.

Det bekræfter Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Troels Ravn over for Altinget.dk.

Og den udmelding skuffer elever og studerende, som nu vil mødes onsdag kl. 19 for at diskutere, hvordan man skal reagere på udmeldingen fra regeringen.

Tidligere har elever gennemført blokader, men det er uvist, hvad reaktionen bliver denne gang.

På vegne af de berørte elever og studerende langer formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, Christian Treholdt ud efter statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og udenrigsminister Villy Søvndal (SF).

- Både Helle Thorning og Villy Søvndal har i hele valgkampen lovet os en praktikpladsgaranti til de 10.000 af os der mangler en praktikplads for at gennemføre vores uddannelse.

- Hvis de ikke indfører en praktikpladsgaranti er vi dybt skuffede, siger Christian Treholt i en kommentar.

I stedet for garantien vil regeringen oprette 1.500 ekstra praktikpladser i 2012. Til sammenligning var der ifølge Undervisningsministeriet 3.536 praktiksøgende elever i skolepraktik i slutningen af august, oplyser Altinget.dk.

Elever og studerende er samtidig vrede over, at loftet over klassekvotienten på gymnasierne angiveligt ikke indføres, og at ifølge elverne og de studerende gennemføres besparelser fra finansloven 2012 på universiteterne og professionshøjskolerne.

- Der er ikke så meget at sige. Hvis det her er rigtigt, er vi dybt skuffede. Vi er blevet lovet uddannelsesinvesteringer, ikke forringelser.

Hvis regeringen gården stik modsatte vej, må vi drøfte, hvordan vi skal reagere, siger Christian Treholt.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079