23948sdkhjf

Guld og gaveregn

Guldfest for Jesper Guld. Verdens bedste maler blev 25.000 kr. rigere
Som omtalt i artiklen på siderne 22 og 23 kæmpede 21-årige Jesper Guld Nielsen fra Hurup i Thy sig til titlen som verdens bedste bygningsmaler, da verdensmesterskaberne for unge håndværkere blev afviklet i London.

Derfor fejrede Malerforbundet og Danske Malermestre ’verdensmesteren og guldvinderen fra London’ med en guldfest i Håndværkerforeningens ’Gyldne sal’ i København.

Freddy og Kirsten Johansen, der med deres fond er hovedsponsorer for malerfagets deltagelse i WorldSkills, overrakte Jesper Guld en check på 25.000 kr. med et stort tillykke. Freddy udtrykte sin respekt for Jespers indsats, flid og dygtighed og håbede på, at Jespers guldmedalje fremover vil virke som inspiration for hele malerfaget, når fremtidens malerlærlinge vil se en rollemodel i Jesper, fordi han har vist, at man med flid og dygtighed kan opnå store resultater.

46 fag under et tag

Det var ved WorldSkills mesterskaberne, Jesper vandt sin guldmedalje. Mesterskaberne bliver afviklet hvert andet år. I år var London vært, og her konkurrerede knap 1.000 deltagere fra 51 nationer om at blive mestre indenfor 46 forskellige fag.

Konkurrencerne foregik i en hal, der var én kilometer lang, med 100.000 m2 kvadratmeter under tag – en bygning, der er ti gange større end Wembley, Europas største stadion.

- WorldSkills i London var helt fantastisk, fortæller formand for Danske Malermestre Per Vangekjær, der oplevede hvordan hallen fik 200.000 besøgende - blandt andre premierminister David Cameron, medlemmer af det engelske kongehus og den danske børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

- Jeg håber Christine har fået armene ned, for hun var oprigtigt begejstret for arrangementet, fortæller Per Vangekjær.

- Vi har altid selv brystet os af, at vi i Danmark har verdens bedste erhvervsuddannelser. Nu har vi med Jespers guldmedalje også fået dokumentation for det, sagde Per Vangekjær.

Engagement prissat

Ved Guldfesten blev Jesper hyldet og prist for sit engagement, og sin evne til at fokusere og låse sig fast på et mål.

Malerforbundets uddannelsessekretær Søren Kjærsgaard, lykønskede også Jesper med guldet og udtrykte sin respekt for Jespers høje engagement i malerfaget. For man bliver ikke Danmarksmester og slet ikke Verdensmester, hvis man ikke vil sit fag.

Uddannelser og Skills er en fællesopgave, der kræver stærkt fagligt fællesskab. Jeg håber du vil være med til at sikre vores fælles sag, sagde Søren Kjærsgaard og overrakte Jesper en lille fælles-gave fra Malerforbundet og Danske malermestre:

- Vi har ment, at det var vigtigt, at Jesper var medlem af én af malerfagets faglige organisationer, så vores gave er et medlemskab - enten af Danske Malermestre eller Malerforbundet i Danmark - i det kommende halve år.

WorldSkills mesterskaberne i 2013 afholdes i Leipzig.jfr
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081