VVS-fag ansætter flere nydanskere
Næsten hver 10. lærling har rødder i et ikke-vestligt land vvs-virksomheder har tradition for mangfoldighed
En undersøgelse foretaget af fagforeningen Blik- og Rørarbejderforbundet viser, at næsten hver 10. lærling er af ikke-vestlig oprindelse.
Og det i en byggebranche, som i hvert fald har ry for at være svært at komme ind i for indvandrere.
Tallene glæder både arbejdsgivere og -tagere, som begge mener, det viser, at det er resultatet af deres store fokus på mangfoldighed.
Forbundsformand Max Meyer fra Blik- og Rørarbejderforbundet fortæller, at de gennem mange år har været bevidst om netop integration.
- Vi er et relativt lille forbund, som har brug for at skaffe nye til faget. Derfor har vi i mange år været opmærksom på at få alle med. Og samtidig har vi også et samfundsansvar for at gøre en indsats for, at der ikke er en hel gruppe i det danske samfund, der bliver tabt på gulvet, siger han.
Ikke officiel
Undersøgelsen, som Blik- og Rørarbejderforbundet har gennemført i flere år, er ikke en officiel registrering.
Det er ikke muligt.
Undersøgelsen foregår ved, at fagforeningen har gennemgået samtlige navne på lærlinge i et bestemt år, og så tæller dem med fremmedartede i forhold til danske, engelske og nordiske navne. Det vil sige, at undersøgelsen er behæftet med en vis usikkerhed, men ifølge forbundet, er det en troværdig undersøgelse.
Den nye opgørelse er en opgørelse over året 2010, og her var der 1.633 aktive lærlinge i vvs-faget og omkring 135 havde ikke-vestlig oprindelse. Det er en procentsats på 8,3.
Og det tal er højt i forhold til eksempelvis for ni år siden, hvor tallet var på tre procent og i 2006, hvor det var på seks procent.
Arbejdsgivere glæder sig
Arbejdsgiverne hos DS Håndværk & Industri har ikke gennemført den slags undersøgelser og har heller ikke tænkt sig at gøre det, men her glæder kommunikationschef Kristine Lyngbo sig over tallene fra Blik- og Rørarbejderforbundet, der kan vise, at vvs-virksomheder er åbne over for alle uanset herkomst.
- Fra arbejdsgiverside har vi helt klart den holdning, at vi ikke går op i etnisk baggrund, og vi skal være åbne over for alle. Det er både fagligt vigtigt at sikre mangfoldighed, og der er også et samfundsmæssigt og etisk ansvar, som alle må påtage sig. Især unge nydanske mænd har svært ved at finde deres plads i dagens Danmark, hvor unge kvinder åbenbart har det lettere. Og det er jo uhyre positivt, hvis vvs-virksomhederne er med til at rette op på det billede, siger hun.
Max Meyer fra Blik- og Rørarbejderforbundet er meget enig i det, men han understreger samtidig, at det ikke kommer af sig selv.
Integration kræver en særlig indsats og opmærksomhed.
- Alt andet lige er det ofte lettere for et firma at ansætte en Peter eller en Søren end en Muhammed. Så det kræver i mange tilfælde en ekstra indsats i starten, men den kommer jo tilbage til en virksomhed senere. Og samtidig er vi med til at sikre at vores branche afspejler virkeligheden undtagen på kvindesiden, som stadig er en udfordring for vores fag, siger forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet Max Meyer.
Han mener ikke, at der i selve vvs-faget i forhold til andre byggefag er særlige ting, der drager nydanskere, men han mener, at deres integrationsfokus har betydet en del, og når først nødden er knækket, går det lettere.
Mange indvandrere har et utroligt godt netværk, og det betyder, at når først én kommer ind i faget, og oplever det positivt, så er der andre af vennerne, som også får lyst. Så det er jo en selvforstærkende udvikling, siger Max Meyer til Mester Tidende.
