Ny fokus på glashuse
Glas har været mange arkitekters darling. Men medarbejderne sveder og fryser i glaspaladserne. I Aller Huset på Havneholmen arbejder man halvandet år efter overtagelsen stadig på at få indeklimaet til at fungere. Ny erkendelse hos rådgiverne er på vej
Og brugt rigtigt kan glas være en kilde til energibesparelser og flot arkitektur.
Men det kan være stærkt problematisk at bygge drivhuse til mennesker. Det er ganske enkelt for koldt om vinteren og for varmt om sommeren.
- Alligevel fortsætter glashusene med at skyde op som prestigeprojekter, selv om al erfaring viser, at de bliver for varme om sommeren - og at ventilation og køling bruger for meget energi. Som regel får de altså både højt energiforbrug og dårligt indeklima, siger Keld Johnsen, seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut, SBi.
Eksemplerne står i kø for at bekræfte seniorforskeren. Og i Arbejdstilsynet fortæller tilsynsførende Finn Lykke:
- Hver sommer er der masser af henvendelser om overophedning – især fra bygninger med store glaspartier. Jeg anslår, at det drejer sig om mindst 200 henvendelser hver sommer.
Ny bevidsthed
Det har givet grobund for selvransagelse hos mange arkitekter.
Vibeke Grupe Larsen, arkitekt maa, underviser i energi og arkitektur. Hun mener, at der er en gryende ny bevidsthed blandt arkitekterne om at bruge glas med måde.
- Mange arkitekter har troet, at glas var en god idé. Nu er vi på vej mod et nyt paradigme med en erkendelse af, at bygningerne skal have mere krop og mindre glas for at modarbejde overophedning.
Problemer i årevis
Også Aller Huset på Havneholmen i København arbejder halvandet år efter overtagelsen stadig på at få indeklimaet til at fungere. Huset er på 20.000 kvadratmeter med åbne storrums-etager. 73 procent af facaden er af glas.
- Det har været og er fortsat en stor udfordring at indrette ventilationen, så samtlige 600 mennesker i storrummene oplever en tilpas temperatur. Vi har valgt i en periode at gå på kompromis med driftsøkonomien, fordi vi prioriterer, at brugerne af huset er tilfredse, siger økonomidirektør Lasse Bjerggaard.
Beder om problemer
Trods både udvendig og indvendig solafskærmning af bygningen kæmper Aller desuden med et ekstremt lysindfald på de øverste etager, hvor medarbejderne er nødt til at forskanse sig under sorte parasoller og bag sorte sejl for at undgå reflekser og direkte sollys i skærmene.
Det undrer ikke Jesper Ditlefsen, projektleder i Go’ Energi, at glashusene har problemer.
- Har du først valgt rene glasfacader, så beder du om at få problemer med indeklimaet, eller også får du et tårnhøjt energiforbrug til at køle og ventilere bygningen. Derfor er det meget vigtigt, at man som bygherre ikke stirrer sig blind på en smart tegning med det prestigefyldte look af glas, men i stedet husker at tænke de rigtige løsninger med helt fra starten. Den gode nyhed er, at det sagtens kan lade sig gøre at bruge glas, hvis det bliver brugt rigtigt, i de rigtige proportioner og i kombination med de rigtige materialer, siger Jesper Ditlefsen, projektleder i Go’ Energi.
Store ubalancer
- Vi var den dårligste af 17 bygninger i en undersøgelse af brugernes opfattelse af indeklimaet, siger Carsten Nielsen, afdelingsleder i Dan-Ejendomme, om virksomhedens egen hovedbygning på 21.000 kvm fra 2002 i København.
- Der er store ubalancer i bygningen. Forskellen på at sidde ved en solpåvirket glasfacade og at sidde ved en betonmur er stor – selv inden for få meter i det samme kontorlokale, siger han.
kargaard
