23948sdkhjf

Opbakning til SF-krav om at indføre ID-kort

Danske Malermestre afviser, at ID-kort er i strid med EU-reglerne
SF’s gruppeformand Ole Sohn vil efter et eventuelt regeringsskifte skærpe kursen på arbejdsmiljøområdet. Stramningerne kommer ikke mindst til at ramme udenlandske byggearbejdere, der i dag udgør en uforholdsmæssig stor del af ulykkesstatistikkerne, og målet for Ole Sohn er blandt andet en ID-kort ordning, der skal dokumentere de nødvendige basale sikkerhedsuddannelser.

Straframmerne for overtrædelse af reglerne øges voldsomt og det kan indebære fængselsstraf ved grove overtrædelser af sikkerhedsreglerne.

Samtidig vil Ole Sohn øge kontrollen med danske "vikarbureauer", der hyrer underbetalt arbejdskraft til opgaver i Danmark.

Den største modstand mod forslaget kommer SF dog ikke til at møde i Danmark, men fra EU-systemet, der vil hævde, at en ID-kort ordning vil være i strid med arbejdskraftens frie bevægelighed.

Forsøgsordning

Direktør Ole Draborg fra Danske Malermestre tager umiddelbart positivt imod forslaget om en ID-kort ordning:

- Det har vi allerede i dag i lokalforeninger inden for Danske Malermestre, som eksperimenterer med kortordningen. Både i København og Århus har vi medlemmer, som har indført en frivillig ID-kortløsning. Det bedste vil imidlertid være at indføre kravet om ID-kort på byggepladserne ved lov, da en frivillig løsning ikke er effektiv, fordi den del af virksomhederne står uden for det organiserede arbejdsmarked, siger Ole Draborg, der dog samtidig advarer mod ligefrem at indføre fængselsstraf, hvis reglerne overtrædes.

Styr på tingene

Ole Draborg understreger, at det for byggebranchen er vigtigt at få styr på, både hvem der opholder sig på byggepladserne og deres arbejdsmiljøviden:

- Sammen med Malerforbundet ser Danske Malermestre i øjeblikket på, om vi kan finde en løsning, hvor medarbejdere, både danske og udenlandske, får et kort kursus omkring forholdende og de gældende regler på de danske byggepladser. Norge har længe haft en ID-kort ordning, uden at EU har blandet sig i det, så jeg vil godt sætte spørgsmålstegn ved påstanden om, at ID-kort vil være EU-stridige, siger Ole Draborg, der er parat til at gennemføre de nødvendige kurser på flere østeuropæiske sprog.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078