Vælg det bedste
Når man alligevel er i gang med at renovere huset, koster det ikke ret meget ekstra at satse på den bedste kvalitet
Han opfordrer til når man alligevel skal have besøg af håndværkere i forbindelse med et renoveringsarbejde et eller andet sted i huset at man så går grundigt til værks og gør tingene ordentligt. Han giver et eksempel: Hvis udtjente vinduer skal skiftes, så er det en dårlig ide at vælge en billig løsning. Sørg for at købe kvalitet. Når man alligevel er i gang, koster det ikke ret meget ekstra at skaffe sig det bedste af det bedste. Det er dyrt at gøre det her og nu, men det er billigt at gøre det samtidig med, at man alligevel er i gang.
Desuden: Når taget alligevel skal skiftes, så sørg for at få grundigt isoleret, inden undertag og tagsten kommer på.
Og hvis fyringskedlen er utæt, så køb en ny i bedste kvalitet. Den er mere effektiv og holder længere.
Han vurderer, at det i gennemsnit vil koste et par hundrede tusinde kroner at energirenovere et almindeligt parcelhus, men udgiften skal ses i forhold til besparelsen på varmeregningen. Hvis man tager et 20-30 årrigt realkreditlån til at finansiere investeringen, så balancerer det.