Klare grønne signaler til byggeriet
Byggesektoren har igen efter ti år fået sin egen minister, der har store visioner for de grønne muligheder på byggeområdet
Derefter blev han en populær foredragsholder og formand for den grønne tænketank CONCITO. Altså lige til den radikale partiformand efter det seneste valg ringede med et tilbud om at blive " klima, energi- og bygningsminister".
Og det var som sådan, Mester Tidendes Christiansborgjournalist mødte ham en morgen i det nye ministerium, som han har indtaget med en baggrundsviden om ministerområdet, der er de færreste nye ministre forundt:
- Jeg har i ti år arbejdet med hele energi- og byggeområdet, der er tæt vævet ind i hinanden. For at nå vore klima- og energimålsætninger, skal vi have lavet en gennemgribende renovering af hele den danske bygningsmasse, så den gøres energi- og ressourceeffektiv, siger den nye minister, der som bestyrelsesformand i CONCITO havde et godt samarbejde med byggesektoren.
Det bliver ikke gratis
Martin Lidegaard erkender, at det ikke bliver gratis for forbrugerne og virksomhederne, men samtidig peger han på, at udviklingen i de internationale energipriser de kommende år vil gøre det til en god forretning for alle parter at spare på energien:
- Tanken ved at lægge energiområdet sammen med bygningsområdet er at skabe en mere samlet indsats, hvor vi ser på alle virkemidler. Det gælder både regulering via byggeregulativerne, men også tilskudsordninger og samspillet med energiselskaberne, der jo har energispareforpligtelser og dermed kan støttes økonomisk. Vi skal bruge hele paletten, og vi skal erkende, at der er forskellige løsninger til forskellige dele af bygningssektoren. En sådan samlet indsats har vi ikke haft før, men det er en del af mine ambitioner for en kommende energiaftale med et forhåbentlig bredt flertal af Folketinget bag, siger den nye minister til Mester Tidende.
Større energibesparelser de kommende år
Der er i byggesektoren ikke mindst spænding om den energirenoveringsordning, som på sigt skal afløse boligjobfradragsordningen. Men umiddelbart vil Martin Lidegaard ikke løfte sløret for, hvad den nye aftale vil indeholde:
- Vi har for at bruge pengene bedre valgt at målrette den generelle vækstpakke fra den tidligere regering til grønne renoveringer i private boliger. Ud over at få en beskæftigelseseffekt her og nu, fremtidssikrer vi danske bygninger. Dertil kommer forhåbentlig de kommende års andre initiativer, der trækker i samme retning. Jeg forventer, at energisektoren skal levere betydeligt større energibesparelser de kommende år i bygningerne. De beløb, der er afsat til denne indsats er nogenlunde i samme størrelsesorden, som var afsat fra den tidligere regering.
Forsikringspræmie
Martin Lidegaard afviser i øvrigt, at der er direkte sammenhæng mellem en grøn omstilling af det danske samfund, og at det bliver dyrere for alle parter:
- Mange forudsætter, at det er hamrende dyrt at gå i en grøn retning, men jeg har den stik modsatte overbevisning. Ser man på udviklingen i varme-, el- og oliepriserne vil jeg kalde investeringerne i en grøn vækst for en forsikringspræmie mod svingende og stigende priser, imod ustabilitet og afhængighed af udlandet. Det kan meget vel vise sig, at de forholdsvis overkommelige investeringer, vi vil foretage i dag, bliver den bedste forretning nogensinde for Danmark. Den tidligere regering leverede på energiområdet en CO2-reduktion på 30 procent for 3,6 milliarder kroner i 2020. Vi vil lave lidt mere, men det er en meget overkommelig regning for den enkelte husstand. Over for det står stigningerne i energipriserne, der har betydet en udhuling af vores realløn på seks procent alene i 2010. Det koster at lave en investering, men det koster også noget ikke at foretage de nødvendige investeringer. Vi vil dog være meget omhyggelige med ikke at foretage os noget, der jager folk fra hus og hjem eller går ud over dansk erhvervsliv ved at skade vores konkurrenceevne, siger ministeren.
Fordomsfri indstilling
Martin Lidegaard opfordrer i øvrigt til, at man ser fordomsfrit på de muligheder, en grøn omstilling vil byde på. Direkte adspurgt, om det stigende antal vindmøller eksempelvis vil bane vejen for, at vi i fremtiden skal se elvarme få en renæssance, siger han:
- Der er ingen tvivl om, at en grøn revolution kan vende op og ned på noget af det, vi har været vant til. Jeg ser bestemt en fremtid for elvarme i form af varme fra varmepumper, ikke mindst uden for fjernvarmesektoren. El fra vindmøller er jo grøn strøm, og elvarme er blevet et "fy-ord" de sidste 30 år. Det bliver det ikke nødvendigvis i fremtiden forklarer Martin Lidegaard, der har følgende budskab til byggesektoren:
- Jeg vil meget gerne sende et klart signal til hele byggesektoren om, at planerne med en grøn omstilling er deres store chance på et tidspunkt, hvor hele byggeerhvervet er præget af krisen. Ved at fokusere på energirenovering i bygninger, har vi fået en motor, der kan holde hjulene i gang. Der skal udvikles nye erhvervsområder, men at energirenovere boliger og bygninger, det er der arbejdspladser og omsætning i. Jeg ser meget gerne den danske byggebranche som vækstmotor.
Martin Lidegaard erkender, at den grønne omstilling ikke kan lade sig gøre for offentlige kroner alene, og han siger videre:
- 85 procent af de penge, der er afsat til klima, er private, og den fordeling skal vi holde fast på. Offentlige tilskud og fradrag udgør en mindre del af de investeringer, som skal foretages. En meget stor del af investeringerne skal danskerne selv være med til. Jeg er overbevist om, at danskerne bliver mere og mere bevidste om, at når de engang skal sælge deres bolig, er en væsentlig del af prisen, om det har en ordentlig energiklasse. Varme- og elregningen er jo en stadig større del af udgifterne ved en bolig. Derfor skal vi også vurdere mulighederne for finansiering af energirenoveringer. Det kan eksempelvis være ESCO også for private boliger. Det skal være lettere at foretage og finde pengene til energirenovering i sit eget hjem.
