23948sdkhjf

Kvaliteterne er nu en skrue uden ende

Bygma-kæden har som den første leverandør i Danmark fået hele det komplette program af træskruer CE-mærket
Samtidig med at skruerne er blevet CE-mærkede er de forbedret på en lang række afgørende punkter. Det giver nye praktiske fordele, som mærkbart kan lette og forbedre arbejdet for både håndværkere og gør-det-selv-folk.

CE-mærket giver en dokumenteret sikkerhed for, at skruerne er velegnede til deres anvendelse i "de bærende og permanent indbyggede dele" af byggeriet, og at de overholder alle de essentielle krav til blandt andet styrke og holdbarhed, som Byggevaredirektivet kræver. Dette er især vigtigt i forbindelse med den fremtidige kvalitetssikring af byggeriet. CE-mærket er også et "rejsepas", der giver produktet fri bevægelighed i EUs indre marked, og for brugerne i alle landene giver det sikkerhed for, at såvel produktet som virksomheden lever op til en række kvalitetskrav. Skruerne er samtidig blevet forbedret. De har nu fået en skærespids, der skal forhindre træet i at flække, så man kan skrue tættere på kanten. Et nyt savtakket gevind i spidsen giver et lavere moment ved iskruning, så håndleddene belastes mindre. Skruerne kræver nu også færre bits-skift, fordi de har fået samme torx-størrelse i dimensionerne fra 3,5 til 5 mm. Undersænkningen bliver flottere og mere smidig, fordi skruerne har fået nye fræseribber med skær. Overfladen er rusperteret, der erfaringsmæssigt giver en fantastisk holdbarhed. Og endelig er emballagen forbedret med et vindue i æsken, så man let og hurtigt kan se indholdet. Samtidig kan inderæsken nu også trækkes ud, så det er lettere at få fat i skruerne.

Bygmas nye CE-mærkning dækker det komplette Bygma sortiment af træskruer til alle anvendelsesklasser samt Bygmas trælleskrue i rustfri A4. Skruerne kan købes i Bygmas 63 trælaster, håndværkerbutikker og byggemarkeder i Danmark og på Færøerne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063