23948sdkhjf

Boost til markedet for intelligente installationer

Med det nye LK IHC Bolig koncept til både nybyg og renovering vil Schneider Electric hjælpe installatørerne med at udvide markedet for intelligente bolig-installationer
Der er stadig meget forretning at hente på markedet for intelligente installationer, som giver både komfort, sikkerhed og energibesparelser i de danske boliger. Derfor opgraderer Schneider Electric LK IHC Standard-konceptet under fællesnævneren LK IHC Bolig, der både er rettet mod nybyg og renoveringsmarkedet.

- LK IHC er en succes og har været det i mange år. Analyser viser, at der fortsat er et stort og stigende markedspotentiale for installatører og elektrikere. Det tager vi nu konsekvensen af og gør det nemmere for el-branchen at sælge LK IHC ind til slutkunderne, siger Jesper Plass, produktchef hos Schneider Electric.

Udvidet pakkestruktur gør det enkelt

Et væsentligt led i Schneider Electrics nye, store IHC-satsning er at præsentere konceptet med opdaterede pakker og løsninger, som er nemme for slutkunderne at forholde sig til. Dermed bliver det også nemmere for elektrikere og installatører at komme i dialog med kunderne og sælge den rigtige løsning.

Til nybyg præsenteres LK IHC Bolig i pakker, hvor kernen er Grundpakken. Herefter kommer forskellige tilvalgspakker som for eksempel alarm, varmestyring, markisestyring, integration med Bang & Olufsen-systemer samt netværk med LK IHC Net eller Net Basic.

Tager udgangspunkt i rummets funktion

I stedet for at skulle renovere hele huset, bliver det med de nye pakker muligt at tage et rum ad gangen. På den måde kan eksisterende huse gøres intelligente rum for rum. Med de trådløse kontakter kan der f.eks. laves en fjernbetjening af lyset i soveværelset og en fjernbetjening på markisestyringen på terrassen – alt efter behovet i det aktuelle rum. På et senere tidspunkt er der så mulighed for at binde de enkelte rum-løsninger sammen med en controller i tavlen, der åbner op for endnu flere muligheder.

- Det handler om at gøre det nemt for slutkunderne at forholde sig til de mange muligheder, der er med LK IHC Bolig. Pointen er, at IHC Bolig er for alle - uanset om man bygger et helt nyt hus, totalrenoverer et eksisterende eller om man er i gang med en trinvis renovering af et hus eller en lejlighed i det tempo, budgettet tillader. Og det er netop det, vi i Schneider Electric skal ud og fortælle sammen med el-branchen, fastslår Jesper Plass.

Færdig- programmeret standardopsætning

Til LK IHC Bolig har Schneider Electric udviklet et særligt skema, som installatør og elektriker udfylder sammen med slutkunden. Skemaet fungerer både som tjekliste og aftalegrundlag og viser præcis, hvad kunden har valgt, og hvilken funktionalitet, der ønskes.

Med Grundpakken følger også en færdigprogrammeret standardopsætning til installationen, baseret på et typisk hus. Dermed kan elektrikeren hurtigt tilpasse programmeringen til den konkrete bolig uden at skulle programmere hele installationens opsætning fra bunden.

Også slutkundens købsoplevelse er i fokus. Derfor er der i LK IHC Bolig til nybyg inkluderet en flot startpakke til slutkunden, som indeholder fjernbetjeninger og vejledninger til kundens installation.

jfr

Bliv certificeret IHC-installatør

Som noget helt nyt er det nu muligt for installatører at blive "Certificeret LK IHC el-installatør". Certificerede installatører bliver markedsført med direkte reference i Schneider Electrics Lauritz Knudsen-markedsføring, og slutkunder kan søge specifikt efter el-installatører med IHC-kompetencer på www.lk.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063