23948sdkhjf

God forretning at udskifte gamle pumper

Markante besparelser at hente ved at udskifte gamle cirkulationspumper med MAGNA3-pumper fra Grundfos
De nye lejere af en kontorbygning i Silkeborg havde en klar fornemmelse af, at en renovering af ejendommen ville medføre store energibesparelser. Den fornemmelse viste sig at holde stik. Det viste sig nemlig, at der var markante besparelser at hente ved at udskifte de gamle cirkulationspumper med MAGNA3-pumper fra Grundfos

Direktør Hans Mortensen fortæller, at det var åbenlyst at MAGNA3 ville være det bedste valg.

- Når vi er ude i en energirenovering som denne, prøver vi altid at få sat nye MAGNA3-pumper på, da de netop er så energibesparende i forhold til de gamle. Lejerne i denne sag var også meget interesserede i at få skiftet pumperne, da de jo skal betale for energiforbruget i bygningen.

Indstilling uden udfordringer

I forbindelse med renoveringen af bygningen blev både ventilations- og varmeanlæg skiftet, og arbejdet stod derfor på i et par måneder hen over sommeren 2013. VVS-montør Torben Bentsen stod for installationen:

- Det eksisterende system havde et vanvittig gammelt trykdifferensanlæg. Det udskiftede vi med et nyt blandesløjfesystem, der består af to blandesløjfer, én på hver etage i ejendommen, med CTS-anlæg. Et CTS-anlæg, der består af en central tilstandskontrol og en styring.

For Torben Bentsen er det en fornøjelse at arbejde med MAGNA3-pumperne.

- De er utrolig lette at installere og indstille. Pumpen indstilles automatisk og har den store fordel, at der holdes et konstant tryk. Så der var intet arbejde ved indstillingen. Det var bare at trykke på knappen og sætte i gang, fortæller han.

Det er reguleringsformen AUTOADAPT, der sørger for, at pumpen selv finder den rette indstilling, og som løbende justerer pumpedriften. Der er efterfølgende blevet installeret yderligere 4 radiatorer i ejendommen, men fordi AUTOADAPT tilpasser pumpens indstillinger efter ændringer i varmemønstret, har det ikke været nødvendigt at ændre pumpeindstillingerne.

Da installationen stadig er forholdsvis ny, kender lejerne endnu ikke de konkrete besparelser. Men inden projektet gik i gang, viste Hans Mortensens beregninger, at der var et besparelsespotentiale på næsten 2.500 kWh årligt blot ved at udskifte de gamle pumper.

Energioptimering har mange fordele

Ejendommen i Silkeborg er et godt eksempel på fordelene ved udskiftning af ældre cirkulationspumper.

Salgschef i Grundfos, Henrik Falck uddyber: "I Danmark er vi blevet meget mere bevidste om, at energioptimering også omfatter udskiftning af gamle pumper, og at det er til fordel for både miljø og økonomi. Samtidig oplever vi også, at energirenovering af større bygninger skaber nye forretningsområder for VVS-virksomheder der - som Henning Mortensen a/s - har både de ressourcer og den viden, der skal til for at beregne realistiske besparelsespotentialer."

Henning Mortensen a/s har da også udført mange lignende opgaver, hvor gamle pumper er blevet udskiftet med nye MAGNA3-pumper.

- Vi har stået for udskiftningen af mere end tusind gamle pumper med MAGNA3-pumper. Det har primært været i industriejendomme, skoler og kommunale bygninger. Så vi ved godt, hvad vi har med at gøre, siger Hans Mortensen.

Han fortæller, at han og medarbejderne løbende har kontakt med Grundfos i forbindelse med den type projekter.

- Vi har en fantastisk backup fra Grundfos, hvis vi har tekniske spørgsmål eller er lidt i tvivl om, hvilken pumpe vi skal vælge. Telefonsupporten er meget, meget god, og vi kan altid få svar på de ting, vi er i tvivl om, siger Hans Mortensen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078