23948sdkhjf

GreenTec strømliner forhandlernettet

Som importør af Spearhead og med produktion af eget maskinprogram vil danske GreenTec satse på færre, men større forhandlere
Et stadigt større salg af et endnu bredere maskinprogram har fået danske GreenTec A/S til at efterse hele sin fremgangsmåde på det danske marked.

- Vi har valgt at strømline vores struktur, så vi fremover har færre, men større forhandlere til at give vores kunder en endnu bedre betjening.

Det forklarer salgschef Kim Brodersen fra firmaet, der allerede har sat gang i processen.

Således er Ringe Maskinforretning med hjemsted i byen af samme navn udnævnt til den første forhandler på Fyn og omliggende øer.

- Det er vi meget glade for, fordi det er kvalitetsmaskiner, som passer perfekt ind i vores øvrige program af andre gode maskiner til kunder både i og udenfor landbruget, konstaterer maskinhandler Hanne Andersen.

Lokalt knowhow

Kunderne til Spearhead og GreenTec maskinerne kan fremover hente meget mere knowhow hos de forhandlere, der bliver jævnt fordelt ud over hele Danmark.

- Sælgere, montører og lagerfolkene ude hos forhandlerne får i løbet af de første måneder en meget grundig indføring i vores produkter, fortæller Kim Brodersen.

Det betyder, at en kunde starter med at få en personlig, kvalificeret rådgivning om hvilke maskiner og modeller, der egner sig bedst til hans brug.

- Det er vigtigt for os, at kunderne træffer de rigtige valg, for det er her tilfredsheden begynder, siger Hanne Andersen.

Hun og hendes dygtige medarbejdere har allerede haft med Spearhead og GreenTec produkterne at gøre i flere år.

- Fremover vil vi blive endnu bedre, fordi vi nu kan satse langt stærkere på dem, fastslår hun.

Mere omfattende service lokalt

GreenTec opnår flere indlysende fordele ved at slanke sin forhandlerstruktur.

- Vi kan også samarbejde med de større forhandlere om at have et bedre lagre af maskiner og de sliddele, som brugerne efterspørger i sæsonerne, siger Kim Brodersen.

Hidtil har det været sådan, at GreenTec har haft sit europæiske centrallager for dele i Kolding - og sådan er det stadig.

- Så mangler man dele, der ikke er hos den lokale forhandler, er vi ikke langt væk, konstaterer han.

For Hanne Andersen og hendes medarbejdere betyder det også, at de er i stand til at hjælpe øjeblikkeligt, når det brænder på.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082