23948sdkhjf

Virksomhedsskole vinder integrationspris

Aarhus Kommune hædrer NNC-konceptet med at flytte et klasselokale ud på en byggeplads og kombinere teori og håndværk for unge, der er ved at gå i stå
En smule teoretisk undervisning i en skurvogn og så ellers en masse praktisk erfaring blandt professionelle håndværkere. Den opskrift på integration af unge, som er ved at køre sur i uddannelse, har nu fået Aarhus kommunes integrationspris 2014. Med prisen følger en check på 10.000 kr.

Efter ceremonien i byrådssalen sagde borgmester Jacob Bundsgaard om det vindende projekt:

- Virksomhedsskolen, Aarhus Havn gør et fantastisk flot arbejde for at skabe et uddannelseskoncept for unge, der ellers kan have svært ved at komme i gang med en uddannelse, og det gjorde udslaget.

Direktør i NCC Construction Palle Bjerre Rasmussen var stolt over at modtage prisen, men sendte samtidig rosende ord til alle involverede:

- Det er rigtig godt gået af alle på og omkring projektet, for deres engagement har været helt afgørende for, at det er blevet en succes. Og da vi hos NCC er så privilegerede at have flere store byggesager her i Aarhus, finder vi det helt naturligt at fortsætte konceptet, sagde han.

Ud over Dokk1 på Aarhus Havn er NCC i færd med at opføre det kommende Havnecenter og et nyt stort lejlighedskompleks, Havneholmen, ved siden af Isbjerget. Desuden skal NCC bygge på Frederiks Plads, der er et blandet projekt med kontorer, butikker og boliger.

Social bæredygtighed

Virksomhedsskolen, Aarhus Havn, er blevet til i et samarbejde mellem Aarhus Produktionsskole, NCC Construction og Aarhus Kommune. Skolen er et nyt koncept for, hvordan man kan hjælpe unge, der ellers kan have svært ved at komme i gang, som er en praktisk vej til uddannelse.

- Det er en noget anden måde at blive hædret på, end man typisk ser i vores branche. Men i NCC er bæredygtighed et vigtigt område, det gælder også social bæredygtighed, og derfor ligger konceptet lige for for os. Det er desuden en god måde at sætte fokus på struktør-uddannelsen, som stadig er forholdsvis ny, siger Palle Bjerre Rasmussen.

Virksomhedsskolen startede 1. august 2012 med tre elever og siden haft 73 elever indskrevet. Lige nu er 16 elever tilknyttet byggeriet. 27 elever er udskrevet, som alle er gået videre med en byggefaglig uddannelse, flere på Aarhus Tech – Center for byggeri – med en læreplads i hånden.

Det drejer sig især om områderne – struktør, tømrer, elektriker og VVS.

Integrationsprisen er stiftet af Aarhus Byråd med det formål at hædre aarhusianske virksomheder, som har ydet en særlig indsats for at styrke etniske minoriteters beskæftigelsessituation – eller som har gjort sig særlig bemærket i holdningen til integration på arbejdspladsen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109