23948sdkhjf

Korte praktikaftaler boomer i byggeriet

Flere end hver tredje af de nye uddannelsesaftaler i byggeriet omfatter kun en enkelt praktik- og skoleperiode
Det bliver mere og mere almindeligt, at byggeriets lærlinge må nøjes med korte praktikophold.

For fem år siden var omkring 70 pct. af alle uddannelsesaftaler i byggeriet ordinære aftaler dækkende en hel uddannelse. Nu er andelen faldet til 45 pct..

Tilsvarende er andelen af korte aftaler for en enkelt praktik- og skoleperiode eksploderet. Flere end hver tredje uddannelsesaftale i byggeriet er i dag en kort aftale. For visse uddannelser er andelen endnu større. Således er næsten hver anden aftale, der indtil videre i år er indgået om tømrerpraktik, en kort aftale.

Det skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad.

- De korte aftaler er kommet for at blive, og vi må glæde os over, at der i det hele taget indgås flere praktikaftaler. Det er bedre med en kort aftale end skolepraktik, siger Johnny Frimann Storm, uddannelseskonsulent i Byggegruppen i 3F.

Det er Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri, enig i.

- Sådan som vi har konstrueret systemet med de nye praktikcentre, så er det jo netop målet at få flere virksomheder til at tage lærlinge, også selv om de ikke er i stand til at stå for en fuld uddannelse, så derfor er de korte aftaler kommet for at blive, siger hun til Licitationen-Byggeriets Dagblad

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094