23948sdkhjf

Mal videre når temperaturen falder

Med nyt hurtigttørrende Alcro Rapid-system fra Beckers kan maleren udføre vinduesopgaver, også når temperaturen daler, og luftfugtigheden er høj
Vinterkulde og fugt rimer under normale omstændigheder ikke på udendørs maleropgaver – men det er slut nu: Det nye hurtigttørrende Alcro Rapid-system af vinduesmalinger er baseret på en patenteret teknologi, som gør malingen i stand til at tåle meget lavere temperaturer og højere luftfugtighedsgrader end alternative vinduesmalinger.

Dermed forlænges sæsonen for udendørs vinduesopgaver til gavn for professionelle malere, som arbejder for f.eks. store boligselskaber. Alcro Rapid lanceres af Beckers på Nyborg Stævnet d. 15.-16. januar 2015.

Nyudviklet patenteret teknologi

- Alcro Rapid repræsenterer en helt ny generation af malingprodukter baseret på såkaldt PMA2-teknologi, der giver exceptionelle tørre- og forarbejdningsegenskaber, fortæller salgschef Per Serup fra Beckers, der står bag lanceringen af det nye vinduesmalingssystem.

- Systemet, der består af grundfarve og dækfarve, gør det ikke alene muligt at udføre udendørs vinduesopgaver længere ind i vintersæsonen end normalt. Det giver også en langt mere effektiv arbejdsproces end alternative malinger, så den professionelle maler kan færdiggøre flere vinduer i timen og dermed flere opgaver om dagen, fortsætter han.

Høj kvalitet på den halve tid

Alcro Rapid er op til lanceringen blevet testet af det svenske entreprenørfirma Bruske/Delér Fönsterrenoveringar AB, som efter at have arbejdet med malingssystemet i en række konkrete projekter vurderer det til at være 'best in class'. Årsagen er først og fremmest den meget korte tørretid, som konkret betyder, at Alcro Rapid kan overmales efter blot halvdelen af den tid, som sammenlignelige malinger behøver.

- Den ultrakorte tørretid kan endda accelereres, hvis man f.eks. anvender infrarøde lamper eller varmeblæsere i tørreprocessen. Tørrer man Alcro Rapid under en infrarød lampe, får man en tørretid på blot et kvarter, mens tørretiden ved brug af varmeblæsere bliver på en halv time, forklarer Per Serup.

- Da malingerne samtidig tørrer indefra og ud, får man med andre ord den samme høje kvalitet på væsentligt kortere tid. Både grundfarven og dækfarven er kendetegnet ved god fylde og høj dækkeevne, og dækfarven giver desuden hurtigere blocking end traditionelle malinger, understreger han.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094