23948sdkhjf

Nye folk til Brolæggerlauget

Udskiftning i Brolæggerlagets bestyrelse. Lauget nedsætter kontingentet for nye medlemmer det første år
Der blev skiftet ud i skiftet ud i den seks mand store bestyrelse, da Brolæggerlauget forleden holdt generalforsamling i Silkeborg. Viceoldermand Svend Erik Lind ønskede ikke genvalg, og derfor blev nuværende bestyrelsesmedlem, direktør Stef Heijkoop fra Dan Jord A/S, ny viceoldermand.

Desuden blev Carsten Grumsen fra Stürup Anlæg i Arkil A/S valgt som bestyrelsesmedlem for første gang. Carsten Grumsen er uddannet bygningsingeniør og har arbejdet som entrepriseleder i Stürup siden 1999, og fortsatte i samme funktion, da Arkil købte virksomheden i 2010.

- Jeg synes, at vi som laug skal sætte mere fokus på uddannelse. Vi skal skaffe flere praktikpladser til brolæggerlærlinge, men også styrke efteruddannelsen af svende. Vi bør gøre os mere synlige og forklare, hvilke fordele det giver at være medlem af Brolæggerlauget, siger Carsten Grumsen.

Halvering af medlemskontingent

På generalforsamlingen blev det også besluttet at halvere medlemskontingentet det første år. Bestyrelsen havde overvejet en ny struktur for fastsættelse af medlemskontingenter, og på generalforsamlingen blev det diskuteret, hvordan man kan ændre taksterne for bl.a. at tiltrække nye medlemmer. Med bred opbakning tilsluttede generalforsamlingen sig forslaget om at afskaffe optagelsesafgiften på 2.600 kr. samt en halvering af medlemskontingent for nyindmeldte det første år.

- Brolæggerlaugets aktivitetsniveau og tilbud til medlemmerne er et af de højeste i Dansk Byggeri, og det skal vi gerne blive ved med at være, siger oldermand Claus Erik Johnsen, som håber, at et lavere kontingent for nye medlemmer vil øge antallet medlemsantallet og samlet set forbedre det økonomiske fundament.

Landsdækkende i 50 år

På generalforsamlingen kunne oldermand Claus Erik Johnsen med stolthed fortælle, at det i år er 50 år siden, at Brolæggerlauget i Dansk Byggeri blev landsdækkende. Brolæggerlauget så dagens lys for mere end 125 år siden, men dengang repræsenterede lauget kun virksomheder lokaliseret omkring København. Men med optagelsen i Entreprenørforeningen i 1964 blev Brolæggerlauget udvidet til at omfatte hele landet.

Det blev desuden annonceret, at Brolæggerlauget igen udbyder heldagskurser for tilsynsførende og medarbejdere i rådgivende ingeniør- og arkitektfirmaer. Alle brolægningsarbejder – store som små – skal udføres i overensstemmelse med Dansk Standard DS 1136, og på kurset får deltagerne redskaber til at vurdere kvaliteten, og om standarden bliver overholdt.

- Mange års erfaring viser, at det optimale resultat opnås via en god dialog mellem bygherre, rådgiver og brolæggermesteren. Men det skal være en dialog på lige vilkår, siger oldermand Claus Erik Johnsen, som er en af underviserne på kurset.

Det første kursus gennemføres på Fyn den 18. juni 2014.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094