23948sdkhjf

Stenhuggerlaugets oldermand fortsætter

Ole Buchave Grage genvalgt som oldermand for en fireårig periode
Mangfoldighed, saglighed og handling var de tre kodeord, som Ole Buchave Grage gik til genvalg på, og det var efter alt at dømme en god beslutning. Med tre ud af fire mulige stemmer blev han nemlig genvalgt som Stenhuggerlaugets oldermand.

- Jeg ser afgørelsen som en klar opbakning til den linje, jeg har lagt, og til den vision bestyrelsen og jeg har udarbejdet og arbejdet hårdt for de seneste fire år. Jeg glæder mig meget til at fortsætte arbejdet og håber, at de næste fire år vil være fyldt med flere gode resultater, siger Ole Buchave Grage.

På listen over ambitioner er målsætningen om at kombinere tradition med udvikling og at udarbejde forskellige kampagner, der blandt andet gør opmærksom på, at kopier aldrig lever op til den ægte vare, og at pårørende i sorg bør tage sig god tid, når det gælder beslutninger om blandt andet gravplads.

- "Et varigt minde" er et af de projekter, som vi er på vej med. Vi oplever ofte, at pårørende fortryder et valg, de har truffet, og derfor er det vigtigt for os at understrege, at store beslutninger er svære at træffe, når man sørger. Det er afgørende, at man tager sig god tid, siger Ole Buchave Grage.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078