23948sdkhjf

Lynhurtig håndrundsav til skæring i metal

MesterTest: DeWalt DCS 373 er en specialbygget håndrundsav, som kan skære i stort set alle former for metal
Det kræver noget af en rundsav, hvis den skal kunne skære effektivt i metal. DeWalt har udviklet en speciel 18 V håndrundsav til formålet og Mester Tidendes testhåndværkere er ikke sene til at betegne den lille maskine som både meget handy og meget effektiv.

- Det larmer helt uhyrligt, men det er til gengæld også særdeles effektivt, når den lille håndrundsav skærer sig gennem stort set alle former for metal, fremhæver testhåndværkerne.

De er især imponerede af, hvor hurtigt rundsaven arbejder sig gennem metallet og efterlade et snit uden grater. Maskinen har en maks. skæredybe på 43 mm.

DCS 373'eren drives af den kraftfulde luftafkølede PM58-motor som leverer 460 W og op til 3.700 omdrejninger i minuttet.

Akku-håndrundsaven vejer 3,8 kg og Mester Tidendes testhåndværker bemærker bl.a. det ergonomiske håndtag med gummibeklædning, som sikrer et godt greb om maskinen.

- Der er også et rigtig godt overblik, når man skærer. Den gennemsigtige skærm foran samt en kraftigt LED-lys gør, at man har et godt overblik over skærelinjen. siger Mester Tidendes testhåndværkere.

MesterTest:

MesterTidende har testet DeWalt DCS 373 18 V metalrundsav.

Håndværkerne mener:

• leverer perfekte snit

• godt håndgreb

• fint overblik over skærelinjen

Pris: DCS 373 med140mm tungsten karbidklinge, unbraconøgle, lader, 2 x 4,0Ah XR Li-Ion slide-batterier med ladestatusindikator og transportkuffert: 5.254,- kr. eks. moms
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093