23948sdkhjf

Sådan kan du lære at bogføre

Ny bog gør bogføring let for begyndere. Online-regnskabsprogrammet e-conomic er brugt i denne første udgave af bogen, der senere vil udkomme til andre regnskabsprogrammer og i en udgave helt uden programtilknytning
- Hvorfor har I ikke en bog om bogføring er Regnskabsskolens stifter Anette Sand ofte blevet spurgt. Skolen har nemlig i årevis undervist iværksættere og andre, der har behov for at få styr på regnskabstallene, i kunsten at balancere debet og kredit, og udgivet bøger om alt fra moms og skattefradra g til nøgletal og budgetlægning. Men altså ingen bøger om selve det at bogføre helt simple bilag – før nu.

- Jeg har skullet tage tilløb i lang tid for at skrive "Bogen om bogføring", fordi det hurtigt kan gå hen og blive noget rod. Hvor skal man begynde og ende. Men sidste sommer fandt jeg modellen, og nu er bogen endelig på vej," siger Anette, der har ry for at formidle viden om regnskab og bogføring noget mere levende, end de fleste andre i branchen med det tørre image formår.

I bogen gennemgår hun alle de ord, der bruges, når man taler om bogføring, f.eks. bilag, kassekladde, balance og bogføringskreds, og så den helt grundlæggende bogføring ud fra en ganske simpel eksempelvirksomhed, der sælger bananer - "debet-kredit-gymnastik for begyndere," kalder hun det.

Online-regnskabsprogrammet e-conomic er brugt i denne første udgave af bogen, der senere vil udkomme til andre regnskabsprogrammer og i en udgave helt uden programtilknytning. Så der er også nogle kapitler om, hvordan man rent praktisk starter i e-conomic, hvordan det foregår, når der bogføres med og uden kundekartotek, og hvordan kontoplanen tilrettes, så den passer til den enkelte virksomhed.

Sidst i bogen er der en hel række eksempler på, hvordan bilag bogføres – og ikke mindst hvordan man retter de fejl man sandsynligvis vil komme til at begå på trods af bogens grundige gennemgang. "Selv en erfaren bogholder kan komme til at taste forkert, men i et regnskabsprogram som e-conomic er det heldigvis ret let rette – når man ved hvordan, siger Anette Sand.

"Bogen om bogføring med e-conomic" udkommer den 1. april og kan købes på regnskabsskolen.dk. Anmeldereksemplar (trykt eller pdf) kan rekvireres på post@regnskabsskolen.dk.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094