23948sdkhjf

Stor medlemsfremgang hos Dansk Håndværk

Arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk oplever nærmest et boom af nye medlemmer i disse uger og det skyldes i følge foreningen bl.a., at virksomhederne ser lys forude
- De strømmer til. Da vi i forrige uge var på byggemessen BYGGERI'14 i Fredericia, havde vi så travlt, at vi dårligt nåede at tale med alle, der besøgte vores stand. Både medlemmer, der ville hilse på – men ikke mindst virksomheder, der ville melde sig ind, fortæller direktør i Dansk Håndværk Erik Møbius.

Dansk Håndværk er arbejdsgiverforening for små og mellemstore virksomheder indenfor håndværk, industri og byggeri. Og det er den type virksomheder, der for øjeblikket oplever, at det lysner økonomisk:

- De fleste skulle have mere at vide om, hvad det indebærer at være medlem af en arbejdsgiverforening: Men vi var overraskede over, at så mange af dem faktisk allerede havde besluttet sig og derfor var klar til at søge om medlemskab med det samme. Alene på selve byggemessen bad 20 virksomheder om at blive optaget, og det tal er betydeligt højere end normalt. Dertil kommer de virksomheder, der ansøger på normal vis og dem, der skulle hjem og kigge tingene igennem en ekstra gang, forklarer Erik Møbius.

Han ser to mulige forklaringer på den store tilstrømning. Dels at virksomhederne har behov for at signalere professionalisme til kunder og medarbejdere, og dels de konkrete forslag Dansk Håndværk for øjeblikket forsøger at få politikerne til at gennemføre:

- Det er altså ikke hver dag virksomhedsejere fortæller os, at håndværkerne i de busser, der kører gæster til byggemessen helt uopfordret har haft en livlig debat om det forslag til suspension af g-dagene, vi lige er kommet med. Selv om passagererne ikke kendte hinanden havde de alle læst om forslaget i deres fagblade og sad så i bussen og talte om, hvor mange ekstra de kunne ansætte, hvis det blev gennemført, fortæller arbejdsgiver direktøren.

Den anden årsag er det stigende antal offentlige udbud, hvor det er vigtigt for virksomhederne at signalere, at de er professionelle og har styr på medarbejderforhold og arbejdsvilkår.

Ifølge Dansk Håndværk har den voldsomme debat om social dumping og snyd med udenlandsk arbejdskraft betydet at de danske virksomheder nu vil understrege, at de er dækket af en overenskomst og følger reglerne. Og det kan man kun gøre ved at være medlem af en arbejdsgiverforening.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094