23948sdkhjf

Certificeret viden styrker forretningen

Det er vigtigt for forretningen, at man holder sig opdateret og løbende føjer nye værktøjer til sin faglige værktøjskasse, siger aarhusiansk murermester, der for nylig er blevet certificeret i isolering med produktet Ytong Multipor
Rundt om på landets byggepladser vinder efteruddannelse og kompetenceudvikling i stigende grad indpas blandt håndværkerne. Det skyldes ikke mindst udviklingen inden for nye byggematerialer og løsninger, som kræver specialiseret faglig viden og samtidig åbner op for nye forretningsmuligheder for håndværkeren.

- I dag er det vigtigt for forretningen, at du hele tiden holder dig fagligt opdateret og konstant videreudvikler din håndværksmæssige kunnen. De løsninger, som var de mest optimale for tyve år siden, er det måske længere ikke. Derfor er det vigtigt, at du hele tiden kan føje nye værktøjer til din faglige værktøjskasse, forklarer murermester Allan Vester fra Aarhus, som for nylig har certificeret sig til isoleringsspecialist efter et kursusforløb om efterisolering med Ytong Multipor-plader fra producenten Xella.

- Som isoleringsspecialist kan jeg nu som murer byde ind på opgaver, der tidligere lå inden for tømrernes felt, f.eks. indvendig efterisolering af kolde og fugtige kældervægge, hvor man traditionelt ville hyre en tømrer til at opføre forsatsvægge med isoleringsmateriale beklædt med gipsplader. Det er der helt bestemt en stor fremtid for os i at kunne tilbyde et alternativ til, påpeger Allan Vester.

Efterisoleringskurser i høj kurs

Xellas kursusforløb om efterisolering med Ytong Multipor-pladerne blev lanceret på en landsdækkende byggemarkedsturné i efteråret 2013, og interessen især blandt murerne for at lære at arbejde med de uorganiske og kapillarvirkende isoleringsplader har indtil videre været helt enorm, fortæller direktør Niels Jørgen Pallesen fra Xella:

- Der er en overvældende interesse for isolering i øjeblikket, og det er en af hovedårsagerne til, at vi har lanceret kursusforløbet. Med certificeringen som isoleringsspecialist får mureren nu også mulighed for at ride med på den efterisoleringsbølge, der er i Danmark lige nu, og som også i de kommende år vil kaste masser af arbejde af sig ikke kun for håndværkere og entreprenører, men også for arkitekter og rådgivere, pointerer han.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125