23948sdkhjf

Nye Metabo-vinkelslibere ikke til at stoppe

Metabo har udviklet en ny elektromotor til en helt ny generation af vinkelslibere, som kan belastes benhårdt uden at blive brandvarme og slå fra, skriver Mester Tidende
- Når man som Metabo er blandt de førende på markedet for professionelle vinkelslibere til såvel industrien som bygge- og anlægssektoren, så gælder det om ikke at hvile på laurbærrene.

Derfor har vi investeret ikke mindre end 10 mio. euro (ca. 75 mio. kr.) i udviklingen af en ny produktionslinje til fremstilling af en ny og stærkere elektromotor, som er "hjertet" i en ny generation af kompaktvinkelslibere.

Det fastslog Metabo’s adm. direktør Horst W. Garbrecht, da han for nylig var vært for mere end 550 forhandlere og pressefolk fra hele verden ved præsentationen af den nye serie vinkelslibere. Præsentation foregik i Rottweil nær Nürtingen i sydtyskland, hvor Metabo-fabrikkerne ligger. Udover fabrikken i Tyskland produceres der Metabo-maskiner på fabrikker i Shanghai i Kina.

Patenteret viklingsteknik

For Horst W. Garbrecht og den øvrige Metabo-organisation er udviklingen af den nye Marathon-elektromotor et kvantespring i forhold til at ramme markedet med en serie vinkelslibere som kan belastes hårdere og som generelt er mere udholdende og dermed i hænderne på de rette folk kan være mere produktive. Den øgede produktivitet kan man opnå netop fordi motoren ikke så ofte overophedes og slår fra og fordi hele maskinens ergonomiske udformning er forbedret så meget, at der kan arbejdes effektivt med maskinerne i længere tid end tidligere.

Når vinkelslibere overbelastes og overophedes, slår motoren selv fra for ikke at ødelægge motoren og kobbervindingerne. Udover at være et irritationsmoment, så hæmmer det også produktiviteten, fordi man skal vente på at maskinen køler af. Den nye Marathon-elektromotor har rykket grænserne for overbelastning – ganske enkelt ved, at Metabo-ingeniørerne har konstrueret en motor som får mere luft som følge af ændringer i motordesignet og en ny, patenteret vinklingsteknik.

Samtidig har Metabo flyttet ventilationsrillerne fra siden af vinkelsliberen til bagpå maskinen, så man ikke hæmmer maskinen i at komme af med varmen, når man holder om den og dækker for rillerne. Det forbedrede ventilationskoncept betyder, at luft til køling af motoren suges direkte gennem maskinhuset med 400 km/t og dermed køler motoren så effektivt, at maskinen kan belastes langt mere end traditionelle modeller.

Nye skære- og skrubskiver

Den nye generation af vinkelslibere omfatter 22 kompakt-modeller fra 900 til 1.700 Watt med forskelligt udstyr og en skivediameter fra 100 til 150 mm både til skære- og skrubbearbejde. Serien omfatter både akku-maskiner og 230 V maskiner.

Salgschefen for den danske del af Metabo-organisationen, Claus Thorning forklarer, at Metabo er full-line leverandør af akku-værktøj til industrien og bygge- og anlægssektoren.

- Vinkelslibere hører til blandt spidskompetencerne og vi har en god og frugtbar dialog med mange af brugerne af vinkelslibere i industrien herhjemme. Vi glæde os til at vise de nye maskine og også en helt ny serie af skære- og skrubskiver med navnet M-Calibur, som er ikke mindre end 250 pct. hurtigere ved skæring eller slibning end en gængs standardskive, fremhæver Claus Thorning, der gerne lader det komme an på en prøve!
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093