23948sdkhjf

Årets Sanistål-butik ligger på Amager

Landets største disk-omsætning pr. medarbejder og et målrettet arbejde med en positiv salgsindstilling er vigtige dele af baggrunden for, at Sanistål-butikken på Amager løb med sejren som årets butik
Butikschef Klaus Jakobsen kunne for nylig glæde sine kolleger i Sanistål-butikken på Amager. De var nemlig blevet kåret som årets butik 2013 ved et butikskædemøde i Sanistål-koncernen.

- Klaus Jakobsen er en forholdsvis ny butikschef, som har gennemgået vores butikschefaspirantuddannelse, og han har virkelig formået at bringe sine nye kompetencer i spil på trods af en travl hverdag, siger Claus Jæger Nørbjerg, salgsdirektør i Saniståls Butiksdivision.

- De har solgt stort af vores kampagnevarer og disktilbud. De har en meget høj butiksstandard, og de har landets største diskomsætning pr. medarbejder. De er gode til at prøve nye ting af, og så arbejder de seriøst med en positiv salgsindstilling.

Øget salg i 2014

- Vi har altid fokus på, hvordan vi kan sælge endnu mere. Men vi oplever, at vi har en del driftsmæssige opgaver, der fylder en del og risikerer at tage fokus fra salget, forklarer salgsdirektøren, som derfor vil gøre en indsats for at løse driftsopgaverne smartere og mere effektivt, så der kan blive bedre tid til endnu bedre kundeservice.

- Målet er naturligvis, at den enkelte lokale Sanistål-butik og den enkelte medarbejder sælger flere varer og tænker endnu mere på, hvordan man kan sælge for lidt mere hver dag, fremhæver Claus Jæger Nørbjerg.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08