23948sdkhjf

Kloakmestre vil stoppe rotterne med kvalitets-materialer

Vedvarende fokus på at holde materialeudgifterne nede er med til at sikre, at rotter fortsat trives og har fri adgang til de danske kloaksystemer, mener Danske Kloakmestre
Mange vælger stadig at anvende plastic- og betonrør, når de bygger nyt hus, fordi materialeprisen er lavere end på gnavefri rør i eksempelvis rustfrit stål. Det betyder, at rotter fortsat kan trække ind i kloaksystemer og boliger ved at gnave sig igennem rørene.

Hos Danske Kloakmestre er formand Henning Lübcke opmærksom på, at der skal gøres mere for indsatsen for at holde rotterne ude af kloaksystemet.

- Hvis vi skal gøre op med problemerne med rotter, skal vi starte fra bunden. Det handler om materialevalg ved nybyggeri og renovering. Den seneste bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter anbefaler, at der anvendes gnavefri rør ved nybyggeri eller renovering af fødevarevirksomheder. Den anbefaling havde jeg gerne set til det øvrige byggeri også, siger Henning Lübcke.

BLÜCHER, som producerer afløbssystemer i rustfrit stål og som i mange år har leveret rør til brug i jord, oplever ofte at der bliver foretrukket plasticmaterialer til rørføringer under jorden.

- Rustfrit stål er et dyrere materiale, men udgiften til rørene udgør kun en lille del af det samlede byggeri. Man glemmer let, at udgiften til udskiftning af rørene efter, huset er bygget, er mange gange større, fortæller markedschef Jan Døssing Hansen fra BLÜCHER.

Brug af rottespærrer

I Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter lægges der især vægt på, at kommunerne skal opsætte rottespærrer.

- Rottespærrer har aldrig kunnet holde en rotte ude af kloakken. Så længe der er utætte kloakrør eller kloakrør, som rotterne kan gnave sig igennem, så vil der være problemer med rotter. Den eneste måde at sikre huse, sygehuse og institutioner mod rotter er tætte kloakledninger, og det får man ved at anvende gnavefri materialer, siger Henning Lübcke.

Hos BLÜCHER finder man også rottespærrer som en del af sortimentet.

- Det er en løsning, der hindrer rotten i at bevæge sig opad i faldstammer. Men det er vores rustfri stålrør, der holder rotten ude af kloakken.

Vil man yderligere sikre sin bolig mod rotter, kan man vælge at både afløb og vandlås skal være i rustfrit stål, og at afløbsristen kan skrues fast. Rotter kan nemt løfte 1 kg, så en almindelig løs rist er ingen hindring, siger Jan Døssing Hansen.

Ifølge Henning Lübcke kræver håndteringen af rotteproblemet en indsats fra alle involverede parter:

- Jeg har oplevet tilfælde, hvor forsikringsselskaber vælger at erstatte gennemgnavede plasticrør med nye plasticrør. Det giver fast arbejde til kloakmestrene, men også fri adgang for rotterne. I et større perspektiv er det ikke en holdbar løsning. Hvis vi skal holde rotterne ude af rørene, så kræver det en investering i bedre materialer og i strammere anbefalinger om brug af gnavefrie rør.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094