København og Aarhus løber fra resten af Danmark
Danmark er i øjeblikket præget af både gode tider og dårlige tider. Hvor godt, eller hvor skidt det går, afhænger af hvor du bor, viser Dansk Byggeris nye konjunkturanalyse
- Men desværre går det lige modsat i resten af landet. Selvom der i og for sig ikke er noget mærkeligt i, at vores to største byer, København og Aarhus, løber fra Fyn og resten af Jylland og Sjælland, så er problemet, at aktiviteten her er uhørt lav og vores konjunkturanalyse deler derfor Danmark op i to dele, hvor det i København og Aarhus går godt og det i resten af landet desværre står skidt til, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, Maria Schougaard Berntsen.
En af årsagerne er, at det står rigtig sløjt til på det private marked. Boligejerne holder på pengene og tør ikke investere i hverken nybyggeri eller større renoveringsprojekter, og det får virksomhederne til at holde igen med at udvide butikken eller bygge nye lagerlokaler.
- Der er brug for en kædereaktion, hvor borgerne for alvor begynder at tro på fremtiden. Det giver omsætning til virksomhederne, der begynder at ansætte folk og øge produktionen, som så igen giver os alle sammen en større jobsikkerhed og dermed også lyst til mulighed for at investere og sætte gang i privatforbruget igen. Den kædereaktion er vi begyndt at se i København og Aarhus, det hele står lidt i stampe i Aalborg og Odense, mens der endnu ikke er nogen tegn på Fyn og i resten af Jylland og Sjælland, siger Maria Schougaard Berntsen.
tøtte