23948sdkhjf

Svejsecertifikaters gyldighedsperiode forlænges

DS/EN 287-1 er forlænget til oktober 2015, så der kan stadig certificeres efter denne standard
En ny standard for certificering af svejsere, DS/EN ISO 9606-1, forlænger svejsecertifikaternes gyldighedsperiode til 3 år. Og der er mulighed for ubegrænset løbetid, hvis svejseværkstedet har et verificeret kvalitetsstyringssystem – og kan dokumentere, at svejseren fortsat udfører svejsninger med en acceptabel kvalitet. Og det er gode nyheder for værkstederne.

I den "gamle" certificeringsstandard DS/EN-287-1 var certifikaternes gyldighedsperiode 2 år.

Hans Henrik Christiansen fra inspektionsvirksomheden C&P Inspection A/S i Korsør siger om den ny standard:

- Mange svejseværksteder har et verificeret kvalitetsstyringssystem, da de er certificerede i henhold til DS/EN ISO 3834 eller DS/EN 1090. Og dermed er de godt på vej til at kunne vedligeholde svejsernes certifikater uden fornyet certificering – og dermed spare penge, siger Hans Henrik Christiansen. Han fortsætter:

- Der er også i 9606-1, som i 287-1, mulighed for forlængelse af et certifikat for 2 år ad gangen, hvis der udføres dokumenteret prøvning af to svejsninger inden for de sidste seks måneder af gyldighedsperioden.

Certifikaterne skal også i den nye standard bekræftes hver sjette måned af den person i virksomheden, der er ansvarlig for svejseaktiviteterne – eller af eksaminatoren, fortæller Hans Henrik Christiansen.

Tekniske forskelle

- Ud over ændringerne i gyldighedsperioden, er der også nogle væsentlige tekniske forskelle mellem 287-1 og 9606-1, oplyser Hans Henrik Christiansen.

- Grundmaterialet er ikke længere et væsentligt parameter. Der er indført seks tilsatsmaterialegrupper med gyldighedsområder. Dråbeovergang er et væsentligt parameter for nogle svejseprocesser. Der er mulighed for at kvalificere et kantsøm sammen med et stumpsøm. Nogle af de hidtidige svejsestillinger er væk.

- DS/EN 287-1 er forlænget til oktober 2015, så der kan stadig certificeres efter denne standard. Men da der kan være økonomiske besparelser ved at gå over til DS/EN ISO 9606-1, anbefaler vi i C&P Inspection A/S, at skifte til DS/EN ISO 9606-1 nu, slutter Hans Henrik Christiansen, hvis virksomhed er akkrediteret af DANAK til at certificere svejsere i henhold til DS/EN ISO 9606-1.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094