23948sdkhjf

Positivt afkast af investeringsejendomme

Positive totale afkast for danske investeringsejendomme trods mindre fald i værdierne
De netop offentliggjorte resultater for IPD Dansk Ejendomsindeks viser, at danske investeringsejendomme havde et totalt afkast på 3,5 procent i 2013. Det er et fald på 0,4 procentpoint sammenlignet med 2012, og det er 4,6 procentpoint lavere end de 8,1 procent, som har været gennemsnittet i de sidste 14 år. De positive totale afkast skyldes en stabil udvikling i det direkte afkast, der i 2013 var på 4,8 procent.

- De totale afkast for 2013 er ikke tilfredsstillende for investeringsejendomme. Branchens forventninger var at opnå bedre totale afkast end i 2012, men det samlede totale afkast for 2013 blev 1,5 procentpoint dårligere end ventet i Ejendomsforeningen Danmarks forventningsundersøgelse. Forventningsundersøgelsen rammer fortsat mere præcist med hensyn til, at bolig

fortsat har stigende ejendomsværdier, og industri har faldende ejendomsværdier.

Grunden til, at forventningsundersøgelsen rammer højere kan skyldes, at deltagerne i forventningsundersøgelsen fortsat håber på en svag positiv værditilvækst for kontor og butik, men værdierne faldt i 2013 for begge sektorer, siger John R. Frederiksen, som er formand for Ejendomsforeningen Danmark.

Investeringsejendomme klarede sig i 2013 betydeligt bedre end obligationer, der i 2013 fik et afkast på -6,4 procent (JP Morgan 7-10 års løbetid dansk obligationsindeks). Aktier klarede det bedst i 2013 med et afkast på 20,5 procent (MSCI danske aktier).

Danmark er det ottende land, som IPD har reporteret 2013-data fra. De andre lande er: England, USA, Canada, Holland, Sverige, Irland og Australien. Resultaterne tyder på, at det kontinentale Europa har klaret det dårligere end de britiske øer og ikke-europæiske lande, og Danmark er ingen undtagelse.

De danske ejendomsværdier fortsatte med at falde med en svagt stigende styrke på -1,2 procent i forhold til -0,9 procent i 2012. Det direkte afkast er uændret på 4,8 procent, hvilket er lavt både historisk set og i forhold til andre europæiske lande. Det er delvist på grund af en stigende tomgang, som er steget fra under fire procent til mere end ti procent siden starten af den globale finanskrise.

Værdierne faldt på tværs af alle større sektorer i 2013, med undtagelse af bolig der havde en beskeden værdistigning på 0,1 procent. De større fald i værdierne er målt for industri, der havde en værditilvækst på -3,3 procent. Ændringerne i værdierne kan genfindes for tomgangen, der faldt fra 5,1 procent til 4,1 procent for bolig, men steg fra 7,4 procent til 11,3 procent for industri.

- De største fald i værdierne opleves i kontor/København Sydvest og industri/logistiksegmentet. I øjeblikket er de bedre dele af kontormarkedet København CBD og andre større byer. Siden årtusindeskiftet er det bolig i København, der har klaret sig forholdsvis godt, siger Håvard Bjorå, Head of Nordic Client Consultants, IPD, og fortsætter:

- Shoppingcentre, både i København og andre steder, oplever faldende værdier, mens øvrige butikker samlet set klarer sig bedre.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078