BYGGERI 14 uden filter
For en stund får smartphones og tablets konkurrence af en vaskeægte messe, hvor fagfolk mødes ansigt-til-ansigt og hvor produkterne er fysisk til stede. Det er BYGGERI14. Og det er Made in Denmark, når det er allerbedst, skriver Mester Tidende om byggemessen i Fredericia, som åbner i dag
Det skriver chefredaktør Klaus Tøttrup på lederplads i Mester Tidende.
- Producenterne og forhandlerne bliver stadig vigtigere samarbejdspartnere for håndværksmestrene i en stadig mere kompliceret dagligdag, hvor der stilles stadig stigende krav til udførelsesmetoder, lovgivning og garanti. Her er gode samarbejdspartnere nærmest uvurderlige for håndværksmestrene.
Det er stadig i byggecentrene og trælasthandlerne, at håndværksmestrene klædes på, så de kan levere et ordentligt stykke arbejde som opfylder gældende krav og normer. Derfor er der i disse år ekstra fokus på bygecentrenes rolle som rådgivere. Det er her håndværksmestrene får rådgivning når de skal vælge materialer, maskiner og metoder - og det er her de kan forvente at få den faglige snak om aktuelle projekter, skriver Mester Tidende..
- På BYGGERI 14 har Danske Byggecentre inviteret de vigtigste leverandører til at møde håndværkmestrene - helt uden filter.
Det er intet mindre end vidensdeling i topklasse!!!, skriver chefredaktør Klaus Tøttrup.