Flere kunder utilfredse med installationsarbejde
Selvom flere kunder er utilfredse med installationsarbejdet, så ender de fleste klagesager med, at de indklagede installatører får ret
Det er hovedessensen i de seneste tal for Ankenævnet for Tekniske Installationer.
Nævnet modtog i 2013 i alt 211 klager fra utilfredse private kunder. Det er knap 20 procent flere end i 2012. Til gengæld er antallet af sager, hvor forbrugerne har fået ret eller delvist medhold stort set uændret.
- Det er små talstørrelser og dermed et for spinkelt grundlag til at lave alt for håndfaste konklusioner, men overordnet fortæller tallene, at branchen fagmæssigt leverer et meget tilfredsstillende arbejde. Man kan dog på den ene side med det stigende antal klager konstatere, at flere forbrugere har en oplevelse af, at tingene ikke er i orden.
På den anden side kan man også konkludere, at det udførte arbejde i klagesagerne ofest er gjort ordentligt og til den rette pris, siger Jane Fischer, der er sekretariatsleder i Ankenævnet for Tekniske Installationer til Licitationen-Byggeriets Dagblad.
.
- Det er altid et problem, når forbrugeren ikke er tilfreds - også selv om han har fået den ydelse, han har betalt for. Man kan derfor konkludere, at forventningerne ikke er afstemt. Forbrugerne oplever, at de ikke har fået den ydelse, de havde forventet. Det kan være den håndværksmæssige standard og det kan være pris. Derfor er det en god ide, at parterne tager en snak på forkant om, hvad det er for en ydelse, der vil blive leveret, siger Jan Fischer til Licitationen-Byggeriets Dagblad.
tøtte