23948sdkhjf

Kompakt muskelbundt fra STILL

Skærpede regler indenfor udstødningsemissioner og en stigende tendens i retningen af elektrisk drift har fået efterspørgslen til at stige på tunge miljøvenlige udstødningsfrie elektriske gaffeltrucks.
Maskin- og byggeindustrien efterspørger denne udvikling, men også papir- og bryggeribranchen er interesseret, da den giver mulighed for at håndtere større mængder med et formål, nemlig at gøre godshåndteringen endnu mere effektiv

STILL koncernen har optimeret porteføljen af elektriske gaffeltrucks med den nye STILL RX 60-60/80 med løftekapaciteter fra 6 til 8 tons. Gaffeltrucken er kompakt men let at håndtere og ekstrem manøvrevenlig.

Det vigtigste argument for den store STILL RX 60 er klart de lave driftsomkostninger. Energi-, service- og vedligeholdelsesomkostningerne er væsentligt lavere sammenlignet med en diesel- eller gasdreven gaffeltruck i denne klasse.

STILL RX 60 leveres med løftekapaciteter på 6, 7 og 8 tons. STILL RX 60-80 (8 ton) fås endvidere med et lastcenter på 900 mm. Med en længde på under 3,5 m og en bredde på henholdsvis 1,68 m (enkelt hjul)og under 2,0 m ved tvillinghjul har gaffeltrucken blot behov for en venderadius på 3 meter og kan dermed anvendes i arbejdsgangsbredder på under 5 meter. Netop dette betyder, at specielt STILL RX 60-80 er en af de mest kompakte elektriske gaffeltrucks i denne klasse.

Den vedligeholdelsesfrie og indkapslede drivaksel med lamelbremser gør 80 volt-maskinen til et ideelt køretøj til både indendørs og udendørs brug. Den er udstyret med to kraftfulde og energibesparende køremotorer (2x10,5 kW) med energigenvinding ved opbremsning. Gaffeltrucken er god til at accelerere og kan opnå en maksimal hastighed på 17 km/t - som er topfarten i denne klasse. Den er retningsstabil og er fremragende til kurvekørsel, hvor dæksliddet reduceres væsentligt på grund af de to køremotorer.

STILL RX 60-60/80 serien er udstyret med 5 forskellige køreprogrammer og energispareprogrammet Blue-Q, som gør det muligt at spare op til 10% på energien uden at ydeevnen forringes. Der kan vælges mellem enkelt- eller dobbeltpedalsstyring til acceleration og opbremsning og da gaffeltrucken bremses elektrisk, sker der ingen slitage på bremserne.

Med to kraftige 21 kW løftemotorer opnår den nye STILL RX 60 en løftehastighed på op til 0,48 m/s med en yderst præcis arbejdshydraulik. Dette sikrer en høj arbejdspræstation med et lavt energiforbrug.

Valget mellem teleskop- eller triplexmast giver en meget stærk og stabil mast uden vridning og når dermed løftehøjder på op til 8740 mm (RX 60-60). Den meget fintfølende køre- og løftestyring, gør det dermed også muligt at arbejde effektiv og sikkert i forskellige niveauer.

Det kraftige højtydende 1240 Ah batteri skiftes enkelt og sikkert ud igennem siden af chassiset ved hjælp af en gaffeltruck. Dette garanterer korte batteriskiftetider og gør det muligt med flerholdsskift.

Ergonomisk gennemtænkt

STILL har standardiseret betjeningskonceptet således at alle gaffeltrucks i RX-serierne let genkendes af truckførerne. Det betyder at den nye gaffeltruck eksempelvis kan blive betjent med minilever, fingertip eller joystick. Store skridsikre indstigningstrin, som også er synlige fra oven og et langt håndtag på sikkerhedstaget til forskellige gribehøjder sørger for en sikker ind- og udstigning.

Førerkabinen er forskudt til venstre side, hvilket sikrer et frit udsyn igennem masten, men tilsvarende også til siden – forbi masten. De lavtplacerede tilt-cylindre sikrer perfekt udsyn fremad. Sikkerhedstagets konstruktion sørger for et optimalt udsyn opad og den opvarmede bagrude sikrer ligeledes frit udsyn – også i kolde omgivelser.

Sikker og transparent

Alle de nye STILL RX 60 modeller kan udstyres med FleetManager 4.x som sørger for sikkerhed og transparens. Enkelte definerbare adgangsberettigelser sørger for en specifik konfiguration af førerprofilen. En kundetilpasset rapporteringsform giver enhver kørselsleder et enkelt overblik samt optimal udnyttelse af truckflåden. Både oplysninger om den enkelte gaffeltruck og rapporter over hele flåden kan let forberedes og indsamles. Med den integrerede crash-sensor hjælper FleetManager 4.x desuden med reducering af voldsomme skader og sørger således for et sikkert arbejdsmiljø.

Som et resultat af den høje ydeevne med præcis hydraulik, den gennemtænkte ergonomi og de kundetilpassede løsninger er STILL RX 60-60/80 en ideel all-rounder til tunge transportopgaver selv i våde eller støvede omgivelser. Eksempelvis har den ingen problemer med at transportere og håndtere tunge papirruller, voluminøse maskiner og store lastbeholdere eller på en gang at løfte op til 8 paller med drikkelse. Det emissionsfrie køresystem, den lette måde at arbejde på og den lille venderadius, gør også den nye elektriske gaffeltruck fra STILL til det rigtige valg til transportopgaver i produktionshaller og ved effektiv læsning og losning af lastbiler.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078