23948sdkhjf

Håndværksrådet øjner skattelettelser

Når der kan spares 10 procent på at sende flere offentlige opgaver i udbud, bør pengene bruges til lavere skat
Potentialet for nye offentlige opgaver i udbud er omkring 300 milliarder kroner, og det vil kunne spare offentlige udgifter på 10 procent.

De penge, der spares ved at lade private overtage driften, bør gå til lavere skatter, mener Håndværksrådet i en kommentar til Produktivitetskommissionens rapport.

- Med et besparelsespotentiale på blot 10 procent vil der være rigeligt med penge til helt at fjerne topskatten eller sænke selskabsskatten til kun syv-otte procent, siger Frank Korsholm, der er afdelingschef i Håndværksrådet.

Han peger på, at omfanget af offentlige udbud har stået i stampe i de seneste år, fordi regeringen ved sin tiltræden sløjfede de kommunale målsætninger om at hæve udbudsandelen fra 26-36 procent i år 2015.

- Derfor bør regeringen lytte til kommissionen og genindføre målsætninger, siger Frank Korsholm, der konkret anbefaler at hæve udbudsandelen med to procentpoint om året frem til 2020, så andelen når op på cirka 35 procent.

Derefter skal der så sættes nye højere mål for de efterfølgende år.

- De offentlige budgetter er under pres, og det private erhvervsliv er i stand til at levere de offentlige velfærdsydelser billigere og til mindst den samme gode kvalitet.

- Så det er bare om at komme i gang og få realiseret det kæmpe besparelsespotentiale, som ligger ved udbud og udliciteringer, siger Frank Korsholm.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084