23948sdkhjf

DM i 10 sandkasser på Kloakmesse

For første gang bliver Danmarksmesterskaberne i kloakarbejde placeret lige midt i udstillingsområdet, når Kloakmessen 2014 løber af stablen den 23.-24. januar
Det er flytningen af messen til store, professionelle rammer i MESSE C Fredericia, som gør det muligt at hive DM "ind fra kulden" til placeringen midt i den 4000 kvadratmeter store messehal.

- Når DM har været placeret for sig selv i et telt, er det langt fra alle besøgende, der er nået forbi og kigge. Nu kan alle uden problemer følge med, og det vil naturligvis skærpe tilskuerinteressen markant, vurderer Mogens Hansen, bestyrelsesmedlem i Danske Kloakmestre.

- Det lægger selvfølgelig også et lille ekstra pres på DM-deltagerne, tilføjer han med et smil.

I de ti bokse eller "sandkasser" i konkurrenceområdet dystes der i tre kategorier: Elever, rørlæggere og kloakmestre. Og der er meget mere end bare præmier og diplomer på højkant, fortæller Mogens Hansen:

- Det er æren og den faglige stolthed, der er i spil, så folk går op i det med liv og sjæl. Og så er det jo også godt at have på sit CV, at man har deltaget og måske endda klaret sig godt i DM, påpeger han.

Blandt sponsorerne til DM er plastrørsproducenten Wavin, som også deltager som udstiller på Kloakmessen.

- Vi har selv et trænings- og uddannelsescenter i Hammel og går i det hele taget meget op i uddannelse og kvalitet i arbejdet, så det er naturligt for os at støtte op om DM, påpeger produkt- og marketingchef Henning Nykjær Stabell.

Han ser frem til et par travle dage i MESSE C:

- Vi glæder os til at udstille i de nye professionelle rammer - det giver messen et løft. Vi tager en bred vifte af produkter med til Fredericia, og ser frem til at gå i dialog med kloakmestre og andre fagfolk om deres behov og ønsker i forhold til vores produkter , beretter Henning Nykjær Stabell.

Også Margrethe Stenger fra Stenger ApS i Branderup er forventningsfuld forud for dagene i januar:

- Vi har for nylig deltaget på NordBau i Neumünster. Og efter seks dage med en meget blandet besøgsskare, hvoraf mange ikke lige havde relevans for os, så glæder vi os meget til to målrettede dage i Fredericia med et fokuseret indhold og besøgende, som alle er relevante fagfolk, siger Margrethe Stenger, som i øvrigt selv er autoriseret kloakmester.

Stenger ApS fremstiller afstivningskasser, og med på Kloakmessen har virksomheden blandt andet en 2 gange 3,5 meter stor afstivningskasse, samt en mediumkasse på 2 x 2,5 meter, forsynet med skær.

- Vores standard kasser er fortsat uden skær. Men vi forventer, at den afprøvning vi skal have lavet på prototypen bliver positiv, så det vil være et tilvalg at kunne få med skær, siger Margrethe Stenger.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105