23948sdkhjf

Pitzner klar med bredere stillads-sortiment

En ny One Stop Shopping strategi gør Pitzner til totalleverandør af mange typer stillads og tilbehør
En moderne bilforhandler har typisk flere bilmærker for at kunne imødekomme mange kunders ønsker og behov. Bilforhandleren har typisk også en shop med tilbehør og ekstraudstyr. Det gør de for at være effektive og konkurrencedygtige.

En tilsvarende strategi har Pitzner valgt indenfor stillads. Tidligere var Pitzner udelukkende leverandør af Layher stillads, men via den nye strategi har Pitzner afsøgt hele verden for at finde de bedste inden for det, der passer til det danske marked – til konkurrencedygtige priser. På den måde er Pitzners produktprogram inden for stillads og relaterede produkter først blevet udvidet med samarbejdet med Scafom-rux og Alufase og siden mange andre.

- Det er en udvikling, som skal imødekomme kundernes ønsker og efterspørgsel. Kunderne er ikke længere så afhængige af varemærker, og det skal vi dermed heller ikke være. Det rigtige produkt til den rigtige pris er helt afgørende for kunden, og det skal vi kunne levere sammen med den rådgivning og ekspertise, der altid skal være forbundet med at handle med Pitzner, uanset om kunderne ønsker at købe eller leje stilladsudstyr, siger afdelingschef Knud H. Pedersen.

Direktør Jack Eriksson, Eriksson Stilladser bakker helt op om den nye strategi. Han har både købt og lejet hos Pitzner gennem 15-16 år og altid været godt tilfreds med samarbejdet.

- Jeg synes, det er fint, at man som kunde får nogle valgmuligheder mellem forskellige fabrikater stilladsmateriel. Det skal selvfølgelig være godkendt og i orden, men det er jo en selvfølge. For at jeg kan være konkurrencedygtig, skal mine leverandører også være det. Det er svært at være en loyal kunde, hvis man kan få grejet 35 pct. billigere et andet sted, så jeg synes, der er fornuftigt, at Pitzner har fundet nogle gode stilladsprodukter og i det hele taget har fundet flere leverandører, siger Jack Eriksson.

Ud over det egentlige stilladsudstyr har Pitzner også et betydeligt program af tilbehør som værktøjsbælter, seler, bolte, skruer og forbrugsvarer. Det er et led i One Stop Shopping strategien.

For at være helt på højde med branchens efterspørgsel og tæt på kunderne har Pitzner netop ansat Jan Mylenberg som salgskonsulent øst for Storebælt. Han har betydelig erfaring fra stilladsbranchen bl.a. med 16 års ansættelse hos Haki i Glostrup og senest et år som afdelingsleder for stillads hos Ramirent.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125