Høj sikkerhed i Industriens Hus
Dansk Industris hovedkvarter i København rummer nu en af de største enkeltstående sikringsløsninger i Danmark. Løsningen er baseret på en fleksibel netværksløsning fra Schneider Electric, der binder tv-overvågning, adgangskontrol og tyverialarm sammen på én platform i det nyrenoverede domicil
- Vi har fået en fleksibel løsning, der fuldt ud tilgodeser vores sikringsbehov og samtidig understreger bygningens designlinje og æstetiske udtryk. Vi har bl.a. haft stor frihed til at vælge mellem en række forskellige kortlæsere og andre synlige elementer, så det samlede indtryk både er funktionelt og harmonisk, siger projektchef Anne G. Jensen, Dansk Industri.
Hun hæfter sig samtidig ved, at løsningen holder udgifter til drift, vedligeholdelse og udvidelse i skak. Det er eksempelvis meget enkelt at konfigurere nye kortlæsere eller at ændre de eksisterende, hvilket sparer tid og penge til ekstern service.
Vokseværk uden problemer
Industriens Hus rummer nu en af de største enkeltstående sikringsløsninger i Danmark. Schneider Electric har stået for alt vedrørende tv-overvågning (TVO), tyverialarm (AIA) samt adgangskontrol (ADK), der er baseret på foreløbig 300 kortlæsere fordelt på 8 etager - i alt 40.000 kvm. Kortlæserne, der bl.a. betjener døre og elevatorer, styres på linje med en række alarmanlæg og fysiske detektorer via I/Net7-systemet fra Schneider Electric.
- I/Net7-systemet gør det nemt og billigt for DI at tilføje nye klienter - eksempelvis i form af nye lejemål uden meromkostninger i form af ekstra licenser og ny IT. Der betales kun for serversoftware uanset systemets omfang, der i princippet er uden øvre grænser, fortæller Peter Giliamsen, der salgschef i Schneider Electric Buildings Business.
Netværksløsningen sikrer samtidig DI stor frihed til selv at bestemme pris, design og funktion i valget af fysiske enheder som eksempelvis kortlæsere fra forskellige leverandører.
Fokus på sikkerhed fra start
Fleksibilitet går hånd i hånd med den daglige sikkerhed i Industriens Hus, og det har været vigtigt parameter for Dansk Industri.
- DI har fra start taget sikkerheden overordentligt seriøst og involveret Grontmij A/S som sikkerhedsrådgiver ved formulering af kravspecifikationer til byggeriet. Desuden har DI lagt stor vægt på at kunne tilføje nye funktioner og tage højde for nye ideer undervejs i processen, og det afspejles meget fint i den endelige løsning, siger Peter Giliamsen.
Udover at stå for den samlede sikringsløsning har Schneider Electric ligeledes leveret en lang række tekniske komponenter til bygningen i øvrigt. Det gælder bl.a. føringsveje, installationskanaler, Lauritz Knudsen-stikkontakter og et stort antal frekvensomformere, der er koblet på ventilationsanlægget. Dertil kommer PLC-enheder og managementsystemer, der styrer ventilations- og køleanlæg samt varmeforsyning.
tøtte