Nye lærerarbejdspladser gavner både lærerne og kulturen
Det handler ikke om, at der er for få kvadratmeter. Det handler om, at de mange nye lærerarbejdspladser skal indrettes, så de understøtter lærernes arbejde og arbejdspladsens kultur.
Når landets skoleledere i disse måneder bladrer febrilsk gennem stakkene af møbelkataloger på udkig efter møbler til lærestabens nye arbejdsstationer, har de ofte overset en vigtig pointe. Den fysiske indretning er nemlig ikke målet men blot et middel til at nå et større mål. Det mener rådgivningsfirmaet Bascon, som lige nu har travlt med at hjælpe skoler i hele landet med at finde frem til den optimale indretning, når den nye folkeskolereform træder i kraft.
Den gode indretning er ikke målet
De fysiske rammer er en vigtig faktor, når lærerne skal levere en god og velforberedt undervisning. Men et godt fysisk arbejdsmiljø handler om andet og mere end at finde plads til nye skabe og skriveborde.
- Målet er at skabe en attraktiv arbejdsplads, som understøtter lærernes arbejde og den kultur, man gerne vil fremelske på arbejdspladsen. I den kontekst bør den konkrete indretningsopgave i højere grad ses som et strategisk ledelsesredskab en mulighed for at skubbe til kulturen ved for eksempel at optimere rammerne for lærernes daglige samarbejde, siger afdelingsleder Ulla Kjærvang fra Bascon.
I løbet af december og januar har Bascon holdt adskillige oplæg om indretning af gode lærerarbejdspladser for skoleledere over hele landet. Samtidig arbejder Bascons rådgivere med at afdække konkrete indretningsbehov på en række skoler. Senest er et projekt skudt i gang på en skole i Horsens, hvor Bascon faciliterer en proces med medarbejdere og ledelse for at afdække konkrete behov og gode løsninger. Rådgivere fra Bascon har ligeledes været rundt på otte skoler i Struer Kommune for at give inspiration og hjælpe med at se nye muligheder i de fysiske rammer.
Nye muligheder
Der kan spares millioner ved at systematisere og optimere anvendelsen af de eksisterende arealer i stedet og at investere i nybyggeri. Det viser en Bascon analyse af 65 kommunale bygninger i Lyngby-Tårbæk Kommune.
Det er derfor en god idé at landets skoler skæver til butiksverdenens Space Management-tankegang og gennemgå en kreativ og systematisk afdækning af kapacitet og behov.
- En af vores anbefalinger er, at flytte tankegangen fra et rum et fag til et rum flere anvendelser. Rigtig mange skoler bruger kun deres faglokaler 12-13 timer om ugen. Med en fleksibel indretning og bedre tilgængelighed vil det for eksempel være muligt at holde læsegruppe eller lave projektarbejde i de samme lokaler, som eleverne tidligere på dagen har bygget fuglehuse i, siger Ulla Kjærvang.
tøtte