23948sdkhjf

Kæmpeopgave til Enemærke & Petersen

E&P skal renovere facaderne på 27 boligblokke i boligbebyggelsen Rosenhøj i Århus
Enemærke & Petersen har netop underskrevet en storentreprisekontrakt med Boligforeningen Århus Omegn på facaderenoveringen på Rosenhøj i Aarhus.

Kontrakten lyder på hele 382,5 millioner kroner. Opgaven starter efter nytår og forventes afsluttet i begyndelsen af 2017.

- Vi er meget glade for, at kontrakten nu er underskrevet, så vi - for alvor - kan komme i gang med planlægningen og mobiliseringen af medarbejdere, leverandører og underentreprenører til opgaven.

Vi forventer, at opgaven kommer til at beskæftige ca. 100 medarbejdere fordelt på byggeledelse og håndværkere i hele perioden, siger Enemærke & Petersens adm. direktør Svend R. Hartman og direktør for Enemærke & Petersen Vest, Anette Storm.

Alene facadedelen udgør 54.000 kvm, som er fordelt på bebyggelsens 27 boligblokke og 840 lejligheder. Herudover indeholder kontrakten en betydelig anlægsgartnerdel samt forskellige nedrivninger og nyopførelser af nye lejligheder.

Facaderne skal i stor udstrækning udføres som præfabrikerede elementer, og opgaven handler endvidere meget om samspillet med beboerne og lokalsamfundet i Rosenhøj - i og med, at opgaven skal forløbe i etaper over de kommende tre år.

Arkitekter og ingeniører på projektet er hhv. Arkitema og Ingeniørfirmaet Viggo Madsen.

Enemærke & Petersen forventer at kunne overføre en stor del af erfaringerne fra den store renoveringsopgave på Vapnagård i Helsingør, som selskabet i øjeblikket er i fuld gang med at realisere.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094