23948sdkhjf

Nyt Liv til byggeriet på Christiansborg

Liv Arnth Jørgensen er Licitationen-Byggeriets Dagblads nye ansigt på Christiansborg. Den nye Christiansborg-reporter skal intensivere den politiske dækning af relevante bygge- og anlægsrelevante emner med udgangspunkt i den virkelighed, som virksomhederne og samfundet møder hver dag. Samtidig vil Liv tage erfaringer og synspunkter fra det virkelige liv med ind på gangene på Christiansborg til politikerne
Liv Arnth Jørgensen, journalist med speciale i politik - herunder også EU-politik, er pr. 1. februar ansat som journalist på Licitationen - Byggeriets Dagblads politiske redaktion på Christiansborg.

Liv Arnth Jørgensen er 34 år, bosat på Frederiksberg, og har tidligere skrevet for blandt andet Berlingske Tidende, Urban og Dato.

Hun er uddannet journalist og cand. public. med speciale i statskundskab, og hun har senest fristet en tilværelse som freelancer, hvor hun har skrevet fast for Berlingskes Politiko-tillæg, samt løst opgaver for blandt andet Dansk Industri.

London, Paris, New York

Liv Arnth Jørgensen har også en international journalistisk baggrund, idet hun har boet, studeret og arbejdet i henholdsvis London, hvor hun har studeret politik på Goldsmiths University of London, og arbejdet i New York og Paris.

- Bygge- og anlægsbranchen har forgreninger langt ind i det politiske liv på rigtig mange områder, og det glæder jeg mig til at beskæftige mig med, siger hun i forbindelse med ansættelsen.

- De politiske beslutninger har vidtrækkende konsekvenser for byggeriet og dets aktører, og det vil vi også sætte fokus på, tilføjer hun.

Forstærket dækning

- Licitationen - Byggeriets Dagblad får med ansættelsen af Liv Arnth Jørgensen en stærk og intensiveret politisk dækning af bygge- og anlægsrelevante emner fra Christiansborg.

Sammen med avisens øvrige redaktionelle medarbejdere, vil vi tage de bygge- og anlægsrelaterede emner fra Christiansborg og ud i den virkelighed, som virksomhederne og samfundet generelt møder hver dag, og omvendt vil vi tage erfaringer og synspunkter fra det virkelige liv med ind på gangene på Christiansborg, og forholde politikerne fakta fra det virkelige liv, siger ansv. chefredaktør for Licitationen - Byggeriets Dagblad, Torben Sigh.

- Licitationen forstærker hermed sin politiske dækning såvel i papirudgaven som på nettet, og det vil ske gennem dyrkning af alle de klassiske journalistiske genrer fra den hårde nyhed over interviews til features og baggrundshistorier, portrætter, analyser, ledere med videre, siger Torben Sigh.

Se videopræsentation med Liv Arnth Jørgensen her
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078