23948sdkhjf

Store byggeplaner skaber optimisme hos materieludlejer

De store planlagte bygge- og anlægsprojekter i Odense forventes at smitte positivt af i det lokale erhvervsliv, heriblandt Garant Udlejning på Klokkestøbervej i Odense
Udsigten til mange års høj bygge- og anlægsaktivitet i Odense i forbindelse med gennemførelsen af en række store offentlige investeringer vil utvivlsomt smitte af på beskæftigelsen på hele Fyn og det regionale erhvervsliv generelt.

Etableringen af det nye OUH supersygehus, lukningen af Thomas B. Thriges Gade og skabelsen af en helt ny bydel på stedet samt etableringen af den nye Odense Letbane, forventes til sammen at tilføre Fyn mange nye arbejdspladser, og det skal der tages højde for i tide.

Det er man bevidst om hos Garant Udlejning på Klokkestøbervej i Odense M, hvor man ca. tre et halvt år efter virksomhedens etablering nu er helt oppe i gear og klar til at servicere de byggevirksomheder, som skal gennemføre de kommende års store bygge- og anlægsinvesteringer.

Kommerciel direktør Klaus Nielsen og afdelingschef Kenneth Thomsen har gennem de seneste tre et halvt år stået for den fysiske opbygning af udlejningsforretningen; senest er servicemedarbejder Klaus Riisom kommet til med automekaniker- og servicebaggrund samt et nyerhvervet truckcertifikat, og pladsen omkring udlejningsforretningen i det centrale Odense fremstår fuldt udstyret til de kommende års høje byggeaktivitet i Odense.

Individuelle lejeaftaler

Både Klaus Nielsen og Kenneth Thomsen har mange års erfaringer med byggeri og dertil beslægtede maskiner, værktøjer og materiel.

Klaus Nielsen er uddannet elektroingeniør og har bl.a. været ansat i ABB-koncernen og arbejdet i offshorebranchen. Desuden har han i mange år haft ansvar for materiel og maskiner hos Skanska Danmark og herunder deltaget i byggeprojekter over hele landet.

I kraft af sin mangeårige erfaring i branchen har Klaus Nielsen sine naturlige forudsætninger for at rådgive udlejningskunderne om de fleste af byggeriets mange fagområder, hvad enten det drejer sig om murermestre-, tømrermestre eller installatører m.fl.

- Vores målgruppe er primært de professionelle byggefag og installationsbranchen på el- og vvs-området, og vi kan konstatere, at kundekredsen her i forretningen er steget støt lige fra starten. Vi kan også glæde os over at vi blevet godt modtaget af privatkunderne, og at mange fra såvel bygge- og anlægsbranchen som private er kommet her siden start, fortæller Klaus Nielsen.

Han lægger stor vægt på, at Garant Udlejning er i stand til at opstille forskellige valgmuligheder for lejemateriellet. Det gælder både selve løsningen og prisen. Desuden bestræber Garant Udlejning sig på at udvise stor fleksibilitet med hensyn til individuelle aftaler, kampagnetilbud og særlige priser ved "festlige" lejligheder.

Velvalgt beliggenhed

Ifølge afdelingschef Kenneth Thomsen, der bl.a. har mangeårig baggrund fra Hans Jørgensen & Søn Entreprenører, er Garant Udlejnings beliggenhed på Klokkestøbervej valgt ud fra både almindelige logistik-hensyn og ud fra kunde- og konkurrent-betragtninger.

- Fysisk ligger vi lige på vejen til det store sygehusbyggeri på OUH, projektet omkring lukningen af Thomas B. Thriges Gade og letbaneprojektet, inklusive anlæg og stationer, siger Kenneth Thomsen.

Alene de tre projekter repræsenterer investeringer for flere milliarder kroner, og byggeaktiviteterne vil strække sig helt frem til 2021, hvis ikke endnu længere.

Den samlede økonomiske ramme for Supersygehus Odense OUH ligger i størrelsesorden 6,3 mia. kr., mens anlægsoverslaget på letbaneprojektet overstiger 2 mia. kr.

Hertil kommer lukningen af Thomas B. Thriges Gade og etableringen af en ny bydel i tracéet omkring den nuværende 4-sporedet gade. Dette projekt finansieres af Odense Kommune og Realdania med hver 225 mio. kr. Salg af såkaldte byggeretter i den nye bydel forventes at frigive plads til yderligere investeringer i størrelsesorden ca. 342 mio. kr.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079