23948sdkhjf

Specialmaskine udlægger grus ved asfaltkanter

Lejre Kommune har købt en 3,75 kubikmeter Dakota Turf Tender vogn med specialudstyr til at lægge grus og fyld ud ved asfaltkanter
Manuelt arbejde med at reparere asfaltkanterne i rabatterne på de mindre veje i Lejre Kommune bliver nu automatiseret. Kommunen har indkøbt en Dakota Turf Tender med specialudstyr til at udlægge grusfyld i vejsiderne. Specialvognen er indkøbt hos Havdrup Maskinforretning, der er forhandler af Dakotas udstyr bl.a. til græspleje.

Lejre Kommune benytter en ekstern leverandør til at udlægge grus i rabatterne på de længere vejstrækninger, mens kommunens egne medarbejdere i Vej & Park selv står for arbejdet på de mindre veje på strækninger med særlige udfordringer.

- I forbindelse med arbejdet på at udvide jernbanenettet på Sjælland har vi meget tung trafik på små veje, og det slider hårdt på rabatterne, siger Søren Poulsen, der er chef for Park & Vej i Lejre Kommune.

- Det er vigtigt, at vejkanterne bliver fyldt op. Det har naturligvis betydning for trafiksikkerheden, og samtidig forebygger det, at asfalten knækker. Hidtil har vi løst opgaven manuelt på de mindre veje, men med den nye Dakota Turf Tender får vi udført et pænere stykke arbejde, vi får løst opgaven i én arbejdsgang, og vi får samlet et højere serviceniveau for borgerne til samme omkostning som hidtil, siger Søren Poulsen.

- Vi har set på flere forskellige vogne, der kunne løse opgaven, men dette er et gennemprøvet system. Vi har været på besøg i Allerød Kommune, hvor de kører med en tilsvarende, og vi kunne rigtigt godt lide konceptet, siger Søren Poulsen.

På Dakota Turf Tender kan udstyret skiftes eksempelvis med tallerkener, så den kan anvendes som topdresser eller til at sprede gummigranulat på kunstgræsbaner.

- Det betyder meget for os, at vognen har flere funktioner og kan omstilles fra det ene formål til det andet på en time. Det betyder, at vi får mere for vores investering.

- Vi har naturligvis også set på den service, som Havdrup Maskinforretning tilbyder. Vi har rigtig godt kunnet lide den dialog, vi har haft omkring handlen og efter handlen. Det er vigtigt, at der er opfølgning og at såvel værksted som reservedelsforsyning er i orden, siger Søren Poulsen.

Dakota er som navnet næsten siger produceret i North Dakota. Fabrikken leverer en række vogne og sandudlæggere både til spredning og til udlæg med transportbånd.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078