Boligejere er klemt i magtkamp om ejendomsvurderinger
Boligejere kommer i klemme i magtkamp mellem skatteministeren og Skatteankestyrelsen og vurderingsankenævnet.
Ifølge avisen kan boligejere nemlig være på vej til at tabe deres sager på et tvivlsomt grundlag endnu engang.
Vurderingsankenævnet, der består af politisk udpegede medlemmer for ni kommuner i hovedstadsområdet, har fortsat en praksis, som, både Morten Østergaard og Skatteankestyrelsen ellers har fastslået, er "fejlagtig".
Alligevel har vurderingsankenævnet fastholdt sin holdning.
Det har udløst en helt usædvanlig konflikt, som kulminerede, da Skatteankestyrelsens direktør, Anette Hummelshøj, i tirsdags personligt afleverede et brev til nævnets medlemmer med besked om, at de vil blive holdt personligt ansvarlige, hvis praksis fastholdes.
- Jeg må sige, at jeg er fuldstændig målløs, og jeg vil gerne slå fast med syvtommersøm, at alle skatteydere har krav på en ordentlig og ensartet behandling, hvis de klager over vurderingen.
- Det er ikke noget, vi på nogen måde kan gå på kompromis med, udtaler Morten Østergaard i en skriftlig kommentar til Politiken.
Baggrunden er, at Skat ved vurderingen i 2011 foretog en voldsom opskrivning af grundværdierne i hovedstadsområdet med det resultat, at boligejerne har udsigt til meget store stigninger i deres ejendomsskat i de kommende år.
Vurderingsankenævnet behandler boligejernes klager over Skats fastsættelse af grundværdier. Og de boligejere, der klagede til Vurderingsankenævn Frederiksberg og Københavns Omegn, fik afvist deres klager.
Vurderingsankenævnet mente ganske vist, at Skat havde forhøjet grundværdierne alt for voldsomt i hovedstadsområdet. Nævnet ville dog ikke sætte værdierne ned, fordi det i så fald ville betyde, at den grundejer, der havde klaget, blev stillet bedre end sine naboer.
Skatteankestyrelsen har siden 1. januar forberedt ankenævnenes sager og fremlagt forslag til afgørelser. Konflikten brød ud i maj, da ankestyrelsen havde indstillet, at grundværdien på to ejendomme i Holte blev nedsat med 10 procent.
Det afviste nævnet, erfarer Politiken fra en række kilder.
/ritzau/
