23948sdkhjf

Fælleseuropæiske dagpengeregler er uhensigtsmæssige

Hvis hjemlandets a-kasse anciennitet og de 296 timers arbejde i Danmark indenfor 3 måneder tilsammen giver ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, så kan en EU-borger få danske dagpenge, med alt hvad det indebærer
EU-borgere kan søge om optagelse i en dansk a-kasse, hvis de har ophold og bopæl i Danmark. Den ledighedsforsikringsordning, som man har været omfattet af i hjemlandet kan regnes med i den optjeningsperiode der gælder i Danmark. Man kan altså overføre sin a-kasse anciennitet fra et land til et andet. I Danmark skal man som EU-borger yderligere arbejde minimum 296 timer indenfor en 3 måneders periode for at blive dagpengeberettiget I Danmark.

Hvis hjemlandets a-kasse anciennitet og de 296 timers arbejde i Danmark indenfor 3 måneder tilsammen giver ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, så kan en EU-borger få danske dagpenge, med alt hvad det indebærer.

Det er en uholdbar ordning al den stund, at man kan komme fra et land hvor arbejdsløshedsunderstøttelsen er særdeles lav og til Danmark, hvor understøttelsen er markant højere, men med sit hjemlands optjenings anciennitet.

Det vil sige, at der kan spekuleres, i at man optjener dagpengeretten i sit hjemland og så i praksis hæver dagpengene i Danmark efter 296 timers arbejde! Ydermere kan man tage sine dagpenge med til sit hjemland i en 3 måneders periode. Det vil man nok gøre!

Oveni dette fører EU-Kommissionen en sag ved EU-domstolen imod Finland der har et system meget lig vores. Her ønsker Kommissionen, at Finland helt fjerner deres optjeningsprincip for udenlandske statsborgere. Hvis det bliver kendelsen fra Domstolen, så falder vores 296 timer også, og så kan man helt uden optjening i Danmark hæve dagpenge i Danmark, alene med sit hjemlands optjeningsprincip.

Det holder ikke en meter.

Der bliver allerede spekuleret i dette i andre EU-lande.

Løsningen er at sige, at man har et basisland, hvor man kan få udbetalt sine dagpenge. Det er det land hvor man har mest tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvorfra ens optjeningsret udgår. Hvis man arbejder i et andet land kan man viderefør ens dagpengeret i basislandet.

Når danske arbejdstagere arbejder i udlandet, har de netop denne optjeningsordning. Når opgaven er slut, og de måske bliver afskediget, så rejser de hjem til Danmark, og får danske dagpenge. De hæver aldrig dagpenge i et andet land!
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079